Herunder følger en besked fra Divisionsforeningen angående corona-protokollerne, der er blevet opdateret før genopstarten af Superligaen:
Divisionsforeningen har opdateret protokollerne her til sæsonstart. Det gælder også den del af dem, der har med medier og kampafvikling at gøre. De præcise vilkår varierer lidt fra klub til klub, da alle stadions ikke er helt ens, så mulighederne er forskellige. Men overordnet kan I se retningslinjerne i afsnit 4 i den nyeste protokol 2 vedr. kampafvikling: https://divisionsforeningen.dk/protokoller/
T.o. så er de primære ændringer, at der nu er krav om mundbind, og at afstandskravene er øget til 2 meter for alle – også på pressepladserne. Men læs meget gerne hele afsnittet, og derudover gælder den information I får fra hjemmeholdet i forbindelse med en kamp.
Formålet med protokollerne – og opdateringen af dem – er, at vi ønsker at gøre mest muligt for at mindske smitte på stadion i forbindelse med fodboldkampe. Det skulle gerne øge sandsynligheden for at spille sæsonen til ende – og måske endda få tilskuere på stadion.
Hvis der er nogle spørgsmål til ovenstående eller til protokollerne, så kontakt Lene Ugilt på lene@df.dbu.dk