DS skød året i gang med nytårskur og debat om sportsjournalistikken

Der var både hyggelig stemning og spændende debat på programmet, da Danske Sportsjournalister skød året i gang med nytårskur og branchedebat den 4. januar i år.

Omkring 30 medlemmer var samlet på Absalon Hotel i København til bobler, kransekage og debat om udfordringerne i mediebranchen og sportsjournalistikkens udvikling.

Efter afbud på dagen fra et par deltagere bestod panelet i mediedebatten af DS-formand Jimmi Bøjgaard, Ekstra Bladet-chef Thomas Lue Lytzen og DJ-formand Tine Johansen under kyndig styring af Jens Harder Højbjerg. I løbet af debatten var der mange gode input fra salen, hvor medlemmer bød ind med synspunkter, erfaringer og spørgsmål.

Danske Sportsjournalister optog hele seancen som podcast, og den kan nu høres i Danske Sportsjournalisters podcast-kanal.

Kanalen findes på Spotify, og man kan også høre episoden herunder. Vi arbejder på også at være til stede i iTunes/Apple Podcast.

Lyt til paneldebatten om branchens udfordringer her:

Spotify:

Spreaker: