Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Bent Otto Hansen -
Skrevet: 11. marts 2004 kl. 01:03
Emne:

Tillad mig at vinke pænt farvel og på gensyn til jer i DS med en lille bøn om måden at vurdere linjevogteres reaktionstid på i fodboldkampe.

Ret ofte høres følgende dybtfølte suk efter en offside situation, fra ellers kompetente, underholdende og i øvrigt indsigtsfulde kolleger i diverse medier:

- Det flag kom altså også meget sent op!!

Den kommentar er normalt ikke ment som en kompliment, men det burde den måske være.

Alt for mange tror at i samme sekund en linjevogter efter en aflevering ser en mulig offside under opsejling, så skal flaget hejses hurtigst muligt, måske som en markering af hvad der KUNNE ske - og så der endelig ikke scores før markeringen er faldet.

Men der kan rent faktisk gå adskillige sekunder fra linjevogteren har set afleveringen OG bemærket at den-og-den spiller er offside i afleveringsøjeblikket, og så til at der vitterligt(!) skal vinkes for off side.

Giv gerne linjevogterne den respekt, at de netop venter og vurderer situationen og tager stilling til strafbarheden, så de ikke ødelægger godt tænkte og veludførte angreb ved at skønne forkert for hurtigt.

Det behøver ikke være et tegn på usikkerhed og vægelsind at flaget kommer sent op.

Tværtimod!

Det kan være et smukt tegn på at der ude på stregen befinder sig en elsker af godt angrebsspil med masser af chancer og mål.

Begynd gerne for min skyld at rose linjevogterne (og dommerne) i høje toner når de venter og venter og venter med at vinke.

Det kan jo være fordi de, genierne, tænker.

Shhhhhh....

På forhåbentlig snarligt gensyn ude i virkeligheden...

[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]