Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Ulrik Jönsson -
Skrevet: 11. april 2004 kl. 14:24
Emne:

Jeg er helt enig med Dan Philipsen i, at lidt mere kollegial respekt ude i marken kunne gøre livet en hel del lettere for os alle sammen.

MEEEEEEN, Dan........ Skal vi så ikke blive enige om, at der er brug for GENSIDIG respekt ?

Jeg kan faktisk godt forstå, at du indimellem bliver rasende på forskellige tv-journalister. Det skulle såmænd ikke en gang undre mig, hvis du har været rasende på mig en gang i mellem. (Jeg håber dog ikke, at jeg er blandt dem, du ligefrem foragter!)

For ja, jeg er sgu en af dem, der nogle gange maser mig igennem en horde af skrivende journalister for at få et par hurtige svar før en deadline, der er satans tæt på. Det indrømmer jeg blankt. Og jeg medgiver dig også gerne, at den slags hændelser ikke er det mest befordrende for et godt samarbejde mellem skrivende journalister og tv-journalister.

Af samme grund har jeg da også flere gange overfor skrivende journalister beklaget, hvis det har været lidt voldsomt nok.

Undskyldninger er vist ikke noget, man normalt får fra konger......... så det er ikke lige den royale følelse, der har fået mig til at mase mig frem. Næh, jeg har sgu været drevet af noget så almindeligt i vores branche som en meget stor lyst til at få et par svar med i mit indslag.

MEN når det er sagt, så vil jeg da gerne henlede din opmærksomhed på noget af det, som I - kære, skrivende kolleger - kunne gøre anderledes. Og jo, der er faktisk en hel del.

Lad mig tage et konkret eksempel - Et pressemøde ved EM i håndbold i Slovenien.

Kasper Nielsen er manden i centrum, som ALLE vil tale med. Min opgave er at skaffe ham på tomandshånd i fem minutter, så jeg kan lave det mini-portræt, der er bestilt hjemmefra. En flok skrivende journalister tager ham med ud på gangen udenfor pressemødet og begynder en fællessnak med ham. Naturligvis fair nok.

Jeg henvender mig ganske ydmygt til de skrivende journalister, der er i gang med interviewet og spørger, hvor længe de skal bruge..... og om det kan lade sig gøre, at jeg låner ham alene i fem minutter, inden pressemødet slutter. Der er på det tidspunkt cirka tre kvarter til, så det må vel være et rimeligt ønske - og det er da også det svar, jeg får. Om cirka et kvarter vil de være færdige med ham - og så er der jo masser af tid. Glimrende!

Jeg kaster mig naturligvis over de andre, jeg skal snakke med imens...... og henvender mig så efter 25 minutter til de skrivende igen. Spørger igen meget stille og roligt, om hvor langt de er nået - og får at vide, at det lige varer fem minutter til. Ja, ok...... et kvarter er blevet til en halv time.... men hvad pokker, der er jo stadig et kvarter tilbage af pressemødet, så det kan jo stadig nås.

Fem minutter senere går jeg så derud igen...... med hvad er nu det ? Kasper Nielsen er sgu forsvundet. Meget mærkeligt efter som han plejer at holde en aftale - og jeg havde jo flere gange talt med de andre journalister, så de var ikke i tvivl om, at jeg også skulle have fat i ham. Og de var da også blevet færdige efter den halve time...... men så havde en af dem sgu lige fået den fikse idé, at han ville have et billede af Kasper Nielsen udenfor, så han havde lige sendt fotografen afsted med ham - og ingen aner, hvor de rent faktisk er. Så er det altså slut med min tålmodighed - og ja, så ryger der sateme nogle finker af panden ! Og nej, jeg føler mig ikke som en konge....... bare som en ganske almindelig journalist, der er blevet taget i røven af de kolleger, som jeg var særdeles fleksibel overfor - og troede, at jeg samarbejdede med.

Fotografen holder på Kasper Nielsen indtil....... tre minutter EFTER at pressemødet er slut !!! Okay, det lykkedes faktisk at få Kasper til at blive hængende, så jeg fik mine fem..... eller i hvert fald tre minutter med ham. Men jeg er sgu godt nok ikke sikker på, at jeg tør lade de skrivende jorunalister komme først igen næste gang...... og ja, så vælger jeg nogle gange løsningen med at mase mig frem i stedet. Belært af erfaringerne.

Og så vil jeg undlade at kommentere, at den primære grund til at de skrivendes interview med Kasper Nielsen tog så satans lang tid var, at der blev affyret en syndflod af spørgsmål i stilen: "Hvor startede du med at spille håndbold?", "Hvor gammel er du egentlig, Kasper?", "Hvor bor du henne nu?" og "Hvornår var det lige, at du stoppede i Flensburg-Handewitt?"....... men okay, der havde måske ikke været tid til research før pressemødet..... Vi havde jo kun været til EM en uges tid eller deromkring på det tidspunkt.

Jeg troede ganske enkelt ikke mine egne ører, da min chef senere på dagen sagde til mig: "En af de skrivende har klaget lidt over, at du råbte lidt op overfor en af deres fotografer i dag?"........

Okay.... det var ikke fotografens skyld. Og derfor sagde jeg også til ham senere, at det lige var i kampens hede, og så var det vist klaret. Han brugte i hvert fald vores lys-opsætning og sådan noget til nogle glimrende billeder senere under EM, så jeg var ret sikker på, at samarbejdet med ham var genoprettet. Men hvordan en skrivende journalist kunne få mig til at være "the bad guy" ved det pressemøde.... ja, det vil for evigt være en gåde for mig.

Hvis jeg skulle fortsætte med at nævne eksempler på, hvornår de skrivende journalister optræder som "the bad guys" kunne jeg nævne at bombardere en mand med spørgsmål på "den samlede del" af et pressemøde - og derefter gå direkte hen til manden og fortsætte, som den første, når mødet bliver givet frit. Hvorfor ikke spare tiden på "den samlede del", hvis man alligevel vil have en til en ?

Jeg kunne nævne de "konger" på superliga-stadions, der mener at være berettiget til at bestemme hvor mange tv-journalister, der må sidde på pressepladserne under en kamp. Vi ER nødt til at have en assistent med, fordi vi redigerer under kampene, og derfor ikke kan se hele kampen selv. Jeg har flere gange oplevet, at skrivende journalister har givet min assistent besked på at flytte sig fra den presseplads, som vi selvfølgelig havde akkreditering til, mens jeg lige var nede i bilen for at redigere. "Det her er ikke for fotografer", lød beskeden den ene gang, fordi min assistent havde en tv-vest på. Men det skal man nu en gang have, når man også skal hjælpe med udstyr og lignende nede på banen.....uanset om man er journalist eller fotograf. Men det kan man vel ikke forlange, at man sætter sig ind i, før man begynder at svine en eller anden til...... eller hvad ? Jo, det burde man vel egentlig kunne.

Jeg kunne også nævne de skrivende journalister, der mener, at landsholdslejren i Vedbæk lige er stedet, hvor man kan ligge beslag på en spiller et kvarter, så ingen andre kan nå ham...... og så videre, og så videre, og så videre.

Ligesom dig, Dan.... vil jeg understrege, at jeg faktisk synes, at forholdet mellem tv-folk og skrivende i langt de fleste tilfælde fungerer ganske udmærket. Og det er undtagelserne, der giver de sure miner. Men jeg må sgu indrømme, at jeg er træt af at høre på, at det altid er tv-journalisterne, der skaber problemer. Vi er bestemt ikke engle, men dem er der vist ikke mange af i vores branche. Heller ikke på den skrivende side.

Så ja, lad os prøve at forbedre kommunikationen på stederne..... så vinder vi alle sammen.

med venlig hilsen

Ulrik Jönsson

Reporter/TV2 Sporten



[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]