Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Peter Nørrelund -
Skrevet: 12. maj 2005 kl. 19:51
Emne:

”… Sådan en som Schmeichel ved en masse om fodbold, og derfor skal man bruge ham til at komme med de rigtige og indsigtsfulde svar. I stedet stiller han spørgsmålene, og det kommer der ofte alt for meget ævlebævle-sludder ud af”.

Ovenstående stod i dag at læse i Fyens Stiftstidende i artiklen ”Værterne fra grønsværen”. Artiklen omhandlede tidligere sportsstjerners indtog i danske tv-studier, og journalisten havde indhentet kommentaren fra vores formand, og det var også i sin egenskab af formand for Danske Sportsjournalister, at Ankerdal blev ringet op – og han blev da også tituleret med hvervet.

Lad det være sagt med det samme. Steen Ankerdal må mene lige, hvad han vil om Tv3+’s Champions League-dækning, og han er også hjertelig velkommen til at viderekolportere sine holdninger om dækningen til alle, der finder det interesant. Og det kan der sagtens være mange, der gør.

I hvert fald har jeg i gennem mange år noteret, at hans erfaring og troværdighed er på plads, når det handler om ævlebævle-tv.

Derudover er hans kommentarer om tv-dækning jo også interessante al den stund, at han arbejder for en tv-station – nemlig den SBS-ejede Kanal 5.

Så forudsætningerne for udtalelsen var altså på plads:

En ekspert i ævlebævle-tv, der selv er ansat på en tv-station.

Problemet er blot, at Sten udtalte sig hverken som ævlebævle-ekspert eller Kanal 5-ansat. Han udtalte sig som formand for DS. Hører sådanne udtalelser om andres produkter med til det hverv??

Lad det være glemt, at der er medlemmer, der slider for et produkt for efterfølgende at få det karakteriseret som ævlebævle-sludder af formanden.

Men, det kan da være en svær balancegang, hvis evaluering bliver en fast del af bestyrelsesarbejdet, når de fleste af de ærede bestyrelsesmedlemmer jo er ansat indenfor sportspressen.

Nu har formanden jo en del erfaringer med at håndtere en fyldt kasket-hylde, men hvad med de yngre og mere urutinerede bestyrelsesmedlemmer. Hvad hvis en journalist eksempelvis beder om næstformand de los Reyes’ kommentarer til, at Jyllandsposten ikke dækker dansk idræt bredt nok? Kan han som Berlingske-journalist holde tungen lige i munden? Eller hvad hvis Tv2-reporter Line Ernlund bliver spurgt til DR Sportens fravalg af landholdets hjemmekampe?

For mig at se er der en af to ting at gøre. Enten hæves kontingentet, så vi kan fuldtidsansætte formand og bestyrelsesmedlemmer, og derved sikre deres journalistiske integritet. Eller også holder formanden og bestyrelsemedlemmerne sig for gode til offentligt at kritisere medlemmernes produkter – i hvert fald, når de er iført DS’s gevandter.

Peter Nørrelund

Sportschef,

Tv3



[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]