Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: caruso -
Skrevet: 3. maj 2007 kl. 11:55
Emne:

Kære Lars, Søren, Jacob og Jan.

Berlingske Tidende har ikke og vil heller aldrig indgå en aftale eller klausul med Pat McQuaid, som binder avisen til at offentliggøre vores artikler i en bestemt rækkefølge. Den afgørelse træffer jeg som sportsredaktør.

Casper Dall er ganske rigtigt en fremragende journalist, som jeg forventer mig meget af. Han kan naturligvis ikke sætte mine beføjelser ud af kraft. Derfor kontaktede han mig og spurgte, om han var bundet af den klausul, andre medier havde indgået med Pat McQuaid for at få ham til at svare på spørgsmål om Bjarne Riis. Mit svar var entydigt: NEJ...!

Samme svar gav jeg til Jesper Worre, da han kontaktede mig. Og samme svar gav jeg alle andre, der spurgte. Derfor var ingen i tvivl om, at Berlingske Tidende ville skrive Pat McQuaids svar i vores avis ved først givne lejlighed.

I spørger, om dette kommer til at betyde noget for Berlingske Tidendes forhold til McQuaid i fremtiden? Tja, det vil tiden vise. Hvis det står til Worre, ja så håber han, at det vil komme til at ramme Berlingske Tidende.

Får det mig til at ærgre mig over, at McQuaid ikke redigerer min avis?

Nej!

Bedste hilsner

jesper caruso

PS: Hvad sagde jeres redaktører til, at I indgik sådan en aftale med McQuaid? Hvis I ikke ønsker at svare i et offentligt forum, er I velkommen til at kontakte mig direkte: car@berlingske.dk



[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]