Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Debatforum

 


Forfatter: Poul Erik Andersson -
Skrevet: 30. marts 2009 kl. 16:30
Emne:

Jeg er ved at få ondt i hovedet af tre små ord, der har sneget sig ind i munden på fodboldspillere og deres trænere.

Det drejer sig om sætningen ”det er klart!”

Hvis man lytter efter, er der stort set ingen, der kan sige noget i 20 sekunder uden at ”det er klart” kommer ud af munden på dem.

I søndags på vej hjem i bil fra Otterup, hvor jeg havde været ovre for at interviewe flere idrætsledere, hørte jeg sporten på P3.

I et interview med Lars Olsen lykkedes det OB træneren på ganske få minutter 11 gange at sige ”det er klart”.

Hvad der var klart, fandt jeg aldrig ud af. Kan en god kollega forklare fænomenet. Udtrykket er lige så stensikkert som fodboldkommentatorernes ”fra starten af startede FCK i højt tempo” (eksempel).

Da jeg mandag morgen interviewede en anden leder over telefonen, greb jeg mig selv i tre gange at sige ”det er klart”……Hvad foregår der i vores sprog?



[Retur til konferencen]

Du er ikke logget ind og kan derfor ikke skrive indlæg.
[ Log ind nu ]