Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Bestyrelsesmøde

Torsdag d. 26. februar 2004

Danske Sportsjournalister har holdt bestyrelsesmøde i Idrættens Hus i Brøndby i dag kl. 13.00-15.30.

Deltagere:
Steen Ankerdal, Hanne Højer, Flemming Olesen, Tommy Poulsen, Per Kjærbye, Line Ernlund, Mads Wehlast og Jens Dresling.

De 13 indstillinger til valget som Årets Sportsjournalist blev drøftet igen. Årets Sportsjournalist hyldes på generalforsamlingen på tirsdag.
Eventuelle justeringer af vore vedtægter blev drøftet. Vi har hjælp af en juridisk ekspert Ulla Meineche.
Arrangementet omkring generalforsamlingen blev gennemgået, og opgaverne blev fordelt.
Steen Ankerdal gennemgik OL-akkrediteringerne, der er omtalt særskilt på hjemmesiden.
Flemming Olesen orienterede om regnskabet, der viser et positivt resultat.
Kontingent 2004:
400 har betalt, 150 skylder for 2004, 21 skylder stadig for 2003.
Vi får løbende henvendelser fra ikke-DJ-medlemmer, der ønsker at blive optaget som associerede medlemmer. Det gav anledning til en debat om, hvordan vi vurderer kriterierne for optagelse som associeret medlem.
Steen Ankerdal og Flemming Olesen repræsenterer DS på kongressen i AIPS i New York i juni. Vi har en del korrespondance med nordmændene omkring oplægget til kongressen, og hvad vi ønsker at gøre opmærksom på.
Mads Wehlast oplyste, at der er tilmeldt 106 til medlemsfesten. Der er stadig nogle dage til at modtage tilmeldinger.
Jens Dresling er klar til at slippe den danske udgave af www.sportshooter.com løs. Den er nu lagt på hjemmesiden som en særskilt side. Nu går vi i gang med indholdet.
Jørn Højmark og Simon Højmark har som altid velvilligt sagt ja til at hjælpe med afstemningen ved DONG Cup-finalen om årets pokalfighter.
Mærkedage og repræsentationsopgaver blev fordelt.
Næste bestyrelsesmøde er tirsdag den 2. marts kl. 11.00 umiddelbart før generalforsamlingen.
Det følgende bestyrelsesmøde holdes onsdag den 28. april kl. 11.00 i Huset ved det Grønne Træ, København, og det følgende bestyrelsesmøde holdes torsdag den 20. maj kl. 11.00 før pokalfinalen i et lokale nær Parken.
Hvis medlemmer har emner, de ønsker behandlet på et af de kommende bestyrelsesmøder, er mail-adressen:
tommy.poulsen@horsens-folkeblad.dk