Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Danmarks bedste sportsbrevkasse

Tirsdag d. 15. februar 2000

Danmarks bedste
sportsbrevkasse


Sarkasme, ironi og satire præger Ib Pilegaards sportsbrevkasse på B.T. hver søndag


Tekst: Tommy Poulsen
Foto: Ernst van Norde

De fleste journalister slås for at være alene om en nyhed. Ib Pilegaard er alene om en helt brevkasse. Og det har han været i fire år. Det er ikke bare en sportsbrevkasse. Det er Danmarks bedste - og eneste.

- Det er mit hjernebarn, indrømmer Ib Pilegaard. Det er en stor udfordring at gøre brevkassen interessant uge efter uge. Det er ikke så let, som det måske ser ud til, for det strømmer ikke ind med breve. Jeg får vel 10 breve om ugen, og jeg skal bruge halvdelen af dem.

Det første forsøg

Ib Pilegaard, 56, har puslet med tanken om en brevkasse i mange år.
- Jeg gjorde det første forsøg for 10 år siden. Dengang kaldte vi brevkassen "3. halvleg", men der var for få breve til at holde gang i den. Det var længe før, Internet og e-mails var kendt i Danmark. En af årsagerne til, at vi valgte at lukke "3. halvleg" var, at vi ikke havde en klumme sammen med brevkassen.
- Jeg mente dog, at ideen var god nok, og pludselig en dag så jeg en norsk avis, der havde en brevkasse netop efter mit hoved. I dag kan jeg ikke huske, om det var Dagbladet eller Verdens Gang, men jeg kontaktede manden bag brevkassen, og B.T.'s daværende sportsredaktør Bo Michael var med på ideen.

Profilering

- Der var dog et enkelt problem. I Norge profilerede man brevkassens redaktør med store billeder. Den slags er ikke mig. Jeg ville ikke føres frem på den måde. Det er udansk. Men vi lavede et koncept, og så blev skibet sat i søen igen.
- Min norske kollega fik 10 breve om dagen, og jeg opdagede hurtigt, at der var stor forskel på Danmark og Norge. Nordmændene er vilde med engelsk fodbold. Deres brevkasse kunne have vilde diskussioner om mindre engelske fodboldklubber. Danmark har en helt anden fan-kultur, og galskaben omkring dansk klubfodbold kan slet ikke måle sig med den måde, som nordmændene og englænderne selv dyrker efter fodbold.

Klumme

- Jeg talte meget med min kollega Peter Juul om, hvordan der var i USA. Han kunne melde om, at læserne gik meget op i, hvad der stod i den kendte journalist Bob Jennings klumme. I USA fokuserer man meget på journalisten, der har skrevet klummen.
- Som læser vil jeg også helst læse klummer. Aviserne er fyldt med foromtaler, reportager, nyheder og den slags, men det er bl.a. en fornøjelse at læse Sørine Gotfredsens synspunkter i Aktuelt. Hun er dejlig skarp.
- Jeg starter altid min arbejdsdag med at læse 14-15 aviser, og jeg går altid efter at læse meninger og klummer. Jeg er sikker på, det er godt stof i fremtidens aviser, siger Ib Pilegaard.

Gnavpot

Han får masser af reaktioner på sin klumme hver uge, og B.T.'s ledelse har givet udtryk for, at det er en aktivitet, som man er glad for, og som andre misunder B.T.
- Jeg har fulgt, hvordan englænderne laver brevkasser. De har en eller anden gnavpot, der svarer på indlæg, og han sviner læserne til i sine svar. Det er hylende morsomt for læserne, og det fungerer fint i den engelske presse. Det ville dog aldrig gå på samme måde i Danmark.
- Jeg forsøger at udvikle min brevkasse hele tiden, så den er sjov, folkelig og fornøjelig. Man er nødt til at være hudløs ærlig og udlevere noget af sig selv. Hvis man ikke åbner sig, fungerer det ikke, siger "Pilen".

Pinocchio

Ib Pilegaard er stadig lidt misundelig på nordmændene.
- De lavede en konkurrence om et tilnavn til angriberen Ole Gunnar Solskjær fra Manchester United. De modtog 1200 indlæg og endte med at kalde ham "Sunny Boy". Vi forsøgte på samme måde at få læserne til at give landsholdet og landsholdsspillerne et tilnavn. Det bedste, der kom, var et forslag om at kalde Jan Heintze "Pinocchio". Jeg synes, det var et herligt tilnavn, men danske fans har et andet forhold til den slags end nordmændene og englænderne. Jeg kunne godt få flere indlæg fra fans, hvis jeg ville, men jeg er ikke interesseret i at få indlæg fra dem, der skriver på fanklubbernes hjemmesider. Nej, tak - det skal være seriøst, siger brevkasseredaktøren.
Han har selv leget med ordene for at give topspillere kælenavne. Laudrup og Elkjær blev til Laukjær, Holmstrøm blev til Målstrøm, og hans kollega Steen Uno døbte Bent Christensen "Turbo-Bent".

Balance

Ib Pilegaard er påpasselig med at provokere fangrupper.
- Der kommer ikke noget læseværdigt ud at spille fans fra Brøndby og FCK ud mod hinanden, siger han.
- Det gælder om hele tiden at finde den rette balance, og den bevæger sig hele tiden. Det må ikke blive for poppet. Det skal være sagligt, og så påvirker det, at jeg selv har et nostalgisk forhold til fodbold. Jeg elsker at grave i fortiden.
Ib Pilegaard bruger fodboldstatistikeren Jørgen Nielsen fra Randers og andre eksperter, når der kommer spidsfindige spørgsmål. Det gælder om at være præcis og korrekt. Da "Pilen" kom med en skævert om Chelsea, fik han straks læst og påskrevet.
- Jeg har været inde på andre sportsgrene, men jeg lægger mest vægt på fodbold. Her føler jeg mig bedst hjemme, og det er også det, som interesserer flest læsere. Jeg har dog bevæget mig lidt rundt med boksning og håndbold, men jeg holder mig væk fra volleyball og vægtløftning. Så ville jeg bare komme på glatis.

Frit lejde

Ib Pilegaard har frit lejde til at tage aktuelle emner op.
- Sportschef Peter Brüchmann har gjort det klart, at jeg sagtens kan behandle et emne, selv om han har skrevet en kommentar om temaet, men når alle aviser har endevendt et spørgsmål som fyringen af Kenneth Wegner som direktør i Herfølge, er det gennembanket. Så er det op til mig at finde andre emner med mere skæve vinkler, og det bruger jeg hele ugen på.
- Ofte vågner jeg midt om natten med en idé eller en formulering, som jeg straks skal have skrevet ned. Ellers glemmer jeg den. Det sker også, at jeg har et emne klar tirsdag eller onsdag - og skifter det hele ud, når jeg laver brevkassen og min klumme om fredagen, siger han.

Sarkasme

- Jeg prøver at få sarkasme, satire og ironi med i mine klummer. Jeg kunne sagtens være skarp, men jeg foretrækker at lave noget, der er anderledes. Hvis der én, der har kvajet sig, er det da sjovt at lange ud efter vedkommende. Det kan ske, at nogle bliver sure eller fornærmede, men det er jeg ligeglad med. Hvis det lykkes at lave noget morsomt, der fungerer, og som læserne kan more sig over, er det herligt. Hvis nogen er sur, skyldes det som regel, at jeg har ramt lige i plet med min kommentar. Jeg sørger altid for, at den er stueren, og de små "finter" er harmløse, griner Pilegaard og klø'r sig i skægget.
Han fik problemer med Anja Andersens far Keld Andersen, som han havde kendt ganske godt og skrevet en masse om, da han - Keld altså - var landsholdsspiller. Han var blevet stødt over de skarpe pile fra klummen, der i Danmark er det nærmeste, sportens verden kommer SAT 1's Harald Schmidt og den amerikanske tv-stjerne Jay Leno - og Ib Pilegaards små stød er vand ved siden af udgydelserne fra de skarpe udenlandske entertainere.

Sild i en tønde

Ib Pilegaard er blevet en institution i dansk sportsjournalistik, fordi han ikke svømmer med strømmen. Når sportsjournalisterne stormer af sted som sild i en tønde efter de samme historier, træder "Pilen" pænt til side og ser efter, om der ikke skulle være en bedre historie på pølsemanden, ismanden eller buschaufføren.
Den bedste historie, han - efter denne artikels forfatters opfattelse - har lavet i hele sin karriere, var, da han fandt den tidligere landsholdsspiller René Møller på et værtshus i Randers. René Møller var en af stjernerne i skotsk fodbold i 60'erne, men endte som spritter, og Ib fik hans historie.

Topspiller

Apropos sild - Ib Pilegaard startede sin karriere i Vestjylland. Han gennemgik den gamle mesterlære fra 1960 til 1963 og virkede på redaktionerne i Grindsted og Esbjerg.
Fra 1963 var han et år hos Politiken i Odense og derefter hos militæret, inden han kom tilbage til Esbjerg.
I 1965 stak han næsen frem på divisionsholdet i Esbjerg.
B.T. var interesseret i en ung fyr, der selv spillede fodbold, og han fik et tilbud, han ikke kunne afslå.
Ib fik en henvendelse den 1. marts 1965 og skulle begynde den 1. juni.
- Jeg var himmelfalden. B.T. var bare det største, jeg kunne tænke mig, og jeg betænkte mig ikke et sekund, før jeg sagde ja tak, indrømmer Ib Pilegaard.
I en alder af 56 år tager Ib Pilegaard ikke ordet "fortrudt" i sin mund, men han sidder alligevel tilbage med en eller anden fornemmelse af, at han aldrig nåede at overveje, om han skulle satse på en karriere som divisionsspiller i Esbjerg.
Han skiftede job, fordi han var vild med B.T. - men han havde ikke tænkt situationen til ende med, at det også ville betyde et farvel til en mulig karriere som divisionsspiller hos de danske mestre i Esbjerg.

Ambitioner

- Lige før jeg skulle starte på B.T., fik jeg min store chance på EfB's divisionshold. Jeg skulle afløse Carl Bertelsen. Husk på, det var i 1965, da EfB var dansk mester. Jeg husker, at B.T.'s redaktionschef Torben Blom ringede til mig og forklarede mig, at det vigtigste var at skrive for B.T. Jeg kunne naturligvis ikke spille divisionsfodbold ved siden af jobbet.
- Bare 14 dage forinden havde B.T. sendt Peter Storm til Esbjerg for at interviewe mig, før jeg skulle debutere - før jeg startede på B.T., men det betød, at jeg aldrig fik afprøvet mine ambitioner som fodboldspiller. Måske var jeg heller ikke god nok, men jeg fik aldrig et svar på, om jeg kunne have skabt mig en karriere som topspiller. Det kan godt ærgre mig i dag.

Dansk mester

Ib Pilegaard triumferede i en sommerkamp mod skotske Morton med mange danskere på holdet, og Morton-boss'en Hal Stewart lignede en mand, der ville købe denne bredskuldrede vestjyde på stedet. Det kom dog hverken til tilbud eller forhandlinger.
Ib Pilegaard havnede i stedet ved skrivemaskinen på B.T.'s redaktion i Esbjerg. Han blev dermed manden, der skulle skrive om EfB's danske mesterskab i 1965 - og ikke manden, der skød titlen hjem til vestjyderne i den nådesløse duel med Vejle.
I 1967 skiftede Ib Pilegaard til B.T. Odense og valgte at spille danmarksseriefodbold i Næsby.
En fodboldkarriere som topspiller var slut, næsten før den var begyndt.
Fem år senere kom han til Århus, hvor han har siddet urokkeligt på fodboldstoffet i de seneste 28 år.

Fem VM-slutrunder

Ib Pilegaard blev Torben Bloms faste makker til landskampene. Det var de eneste, B.T. sendte ud til landskampene dengang. Pilegaards første landskamp var mod Tjekkoslovakiet i 1968. Danmark tabte med 1-0.
- Vi har kun 7-8 danske journalister til kampene dengang. Jeg husker, vi kunne hidse os op over, at Bent Jensen fra B1913 blev slagtet, da han kunne have scoret et hårdt tiltrængt dansk landskampsmål i Bratislava. Danmark tabte utrolig mange landskampe dengang.
Ib Pilegaard har gjort hele turen med via fem VM-slutrunder i 1974, 1978, 1982, 1986 og 1990.
- Jørn Larsen og jeg dækkede VM for B.T. i 1974. Dengang var det muligt at være alene med topfolk som Johan Cruyff, Franz Beckenbauer - ja, du kan selv se billederne her på væggen - de var fra dengang, man kunne få lov at tale med stjernerne på to-mands-hånd. I Argentina i 1978 var det helt fantastisk, men allerede i Spanien i 1982 begyndte det at blive mere besværligt.

Intetsigende

- Pludselig holdt man pressemøder. Det gjorde det hele mere besværligt og intetsigende. Tidligere kunne man få stjernerne og trænerne til at komme med gode udtalelser, når man havde dem på to-mands-hånd, men pludselig var der 30 tv-hold, 14 radiostationer og hele dagspressen. På pressemøderne sagde træner aldrig noget som helst. Præcist ligesom i dag.
- Ved VM i Mexico i 1986 var der pludselig masser af journalister. Jeg måtte erkende, at der var kommet helt andre arbejdsbetingelser, og det gav mig en afsky for hele dette sceneri. Det sagde mig intet.

Som 6-dages-løb

- Spillerne begyndte at udtale sig, som om de havde gået på Niels Broks handelsskole, og selv tidligere topspillere tør ikke som f.eks. i England komme med nogle skarpe udtalelser. Det gør det hele farveløst og ucharmerende. Tro nu ikke, jeg er blevet højrøvet, men jeg synes, det har udviklet sig til for meget standardjournalistik.
- Jeg var med til VM i 1990, men ikke i 1994 og 1998. Mine venner hjemme i Solbjerg spørger mig "Jamen, hvorfor er du ikke til VM". Jeg vil meget hellere følge VM-slutrunderne hjemme i stuen i dag.
- Det er det samme med Champions League. Jeg har samme forhold til Champions League, som jeg tidligere havde til 6-dages-løbene. Det er alt for arrangeret. Spillerne bliver slæbt hen foran store reklameskilte, hvor de bliver interview'et og siger en masse intetsigende.

Original

Den røde tråd i Ib Pilegaards arbejde er, at han går efter at lave sine egne historier. For ham er originaliteten altafgørende for, om det er værd at løbe efter. En af de historier, han er mest glad for, var, da han fandt Jørgen Hansens gamle modstander Dave "Boy" Green som fabriksejer ved Leeds og lavede en herlig historie om manden, der mistede titlen mod den 36-årige Gamle Hansen.

- Dansk sportsjournalistik har et moralkodesk, der er helt anderledes end i f.eks. England og Tyskland. Jeg husker, da en tidligere dansk topspiller fra FC Bayern München skulle skilles. Bild-Zeitung brugte en halv side på at skrive om det. Vi nævnte det ikke i B.T. Udenlandske aviser går meget længere, end vi gør, og jeg er glad for, at vi ikke skal løbe rundt og spørge fodboldspillere, om de skal skilles.

Ib Pilegaard har set TV - og snart også Internet - komme snigende og overtage den position, som den skrivende presse havde i 60'erne og 70'erne.
- I dag skal spillerne først interviewes af TV. Så skal de i bad og have håret tørret. Efter en time kommer de endelig ud til 100 dagbladsjournalister, der har travlt før deadline, men i dag bliver betragtet som snyltere, fordi vi ikke betaler for rettighederne som TV. Jeg har dog også stor glæde af tv og betragter tv som en medspiller, men vi må erkende, at dagbladsjournalisternes rolle ikke er ret stor længere. Vi bliver ikke agtet på samme måde som tidligere. Jeg har ikke en løsning på, hvad vi kan gøre, men det hele er ved at være så ucharmerende og kommercielt, at det er til at brække sig over, og jeg er glad for, at jeg kan begynde at se en ende på min tid som sportsjournalist. Jeg misunder ikke de unge, der starter på en karriere i vores branche i dag. Jeg føler mig priviligeret over, at jeg fik lov at være med i de sjove tider. Især EM-slutrunden i 1984 var en stor oplevelse, siger Ib Pilegaard.

Vild med golf

Den 56-årige brevkasseredaktør har ikke sat en dato på, hvornår han stempler ud som sportsjournalist, men når han om otte år runder 65 år, har han forlængst udskiftet computeren og skriveblokken med golfkøllerne.
- Jeg er bidt af at spille golf. Jeg spiller 2-3 gange om ugen og 4-5 timer hver gang, siger "Pilen", der kender hvert et græsstrå på golfbanen i Odder.

- Jeg kan se tilbage på et dejligt liv som sportsjournalist. Jeg har haft en frihed uden sidestykke på B.T. En frihed, jeg ikke kunne finde andre steder. Jeg har ikke haft lyst til at flytte til hovedredaktionen i København. Jeg har aldrig haft behov for at være med til at træffe de store beslutninger. Det overlader jeg gerne til andre. Jeg har haft det godt med at kunne hjælpe unge kolleger ind i jobbet på B.T., og jeg har ikke behov for at rejse rundt i verden. Det er to år siden, jeg sidst var på reportagerejse i udlandet. Det var, da Jan Sørensen var manager i Walsall, som skulle møde Peter Schmeichel og Manchester United.

B.T.-journalistik

Ib Pilegaards afskedshilsen:
- I de gode gamle dage var B.T. og Ekstra Bladet de eneste, der gik i omklædningsrummet for at finde historier efter kampene. I dag er både morgenaviserne og tv-journalisterne med i omklædningsrummet, så man jeg vel tillade mig at sige, at det er sjovt at se, at alle journalister i dag laver B.T.-journalistik...