Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Pressen og landsholdet under EM

Tirsdag d. 1. juni 2004



Pressen og landsholdet under EM

Efter samtaler mellem DBU – landstræneren og kommunikationschefen – og Danske Sportsjournalister er nedenstående skema for presse-aktiviteter blevet aftalt:


Pressens adgang til fodboldlandsholdet under EM 2004 vil i store træk følge den kendte model fra seneste VM og EM.

Som udgangspunkt vil altid der være en daglig seance med landsholdet og pressen

Landsholdet har base ved Algarve-kysten, hvor de daglige træninger foregår.

De første 15 minutter har pressen adgang til at tale med spillerne og trænerne på træningsbanen.

Landsholdet flyver til kampbyen DAGEN FØR hver kamp:

Ved spillerhotellet i kampbyen vil der DAGEN FØR hver kamp være et pressemøde, som regel ved frokosttid, cirka klokken 12, med landstræner Morten Olsen og to spillere, som DBU udpeger.

Tidspunkt og evt. ændringer vil altid fremgå af DBU’s hjemmeside – www.dbu.dk.

I forbindelse med træningen på stadion DAGEN FØR kampen på kamptidspunktet – se DBU’s hjemmeside – vil der i efter træningen i mixed zone være mulighed for at få korte kommentarer fra de spillere, der ikke var til pressemøde, når de går fra banen til bussen.

DAGEN EFTER kampene vil der være mixed zone omkring træningen eller pressebriefing med Morten Olsen, så vidt muligt tidligt på dagen. Det foregår på træningsbanen ved spillerhotellet på Algarve-kysten, idet landsholdet altid flyver "hjem" efter kampene.

TIDERNE for træning og pressemøder står på DBU’s hjemmeside og det er lokal Portugal-tid.

BEMÆRK at der er en times tidsforskel. Der skal lægges lægges en time til alle lokale tider for at få den tilsvarende danske tid.

Så når klokken er 17 i Portugal, er klokken 18 i Danmark.

BEMÆRK OGSÅ, at der kan ske ændringer i det lagte program, der ligger på DBU’s hjemmeside..

Ændringerne vil være så få som muligt, og de vil fremgå af DBU’s hjemmeside.

Lars Berendt, DBU og Steen Ankerdal, Danske Sportsjournalister