Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

John Idorn er død

Mandag d. 18. oktober 2004

En af de største personligheder i dansk sportsjournalistik, John Idorn, døde natten til mandag efter længere tids sygdom. Han blev 71 år.

John Idorn var søn af skomagermester Daniel Idorn, Helsingør.
Han tog skoleembedseksamen i gymnastik i 1953.
Den 1. juli 1953 startede John Idorn på Nordsjælland i Helsingør og var samtidig korrespondent til københavnske dagblade.
Den 1. november 1957 kom han til Dagens Nyheder, den 1. februar 1959 til Berlingske Tidende, den 1. januar 1961 til Politiken, og den 1. marts 1962 kom han til sportsredaktionen på Danmarks Radio.
John Idorn blev landskendt som det omvandrende olympiske leksikon og den unikke kommentator, der altid var velforberedt til det yderste.
- Jeg har aldrig brugt mere end 10 procent af min research, når jeg har kommenteret en sportsbegivenhed, har han fortalt undertegnede.

Den begivenhed, de fleste husker bedst, var det olympiske maratonløb i München i 1972, da en tilskuer pludselig lavede en practical joke og løb ind med korte bukser, nummer og det hele.
John Idorn var givetvis den kommentator, der først opdagede sagens rette sammenhæng, netop fordi han havde forberedt sig så grundigt - og han brød ud i en uforglemmelig latter for åben tv-skærm.
Tommy Troelsen havde for et stykke tid siden John Idorn som gæst i en udsendelse på DK4, hvor netop denne episode blev gennemgået til mindste detalje. Et muntert højdepunkt i John Idorns liv, og han fortalte gerne om episoden, når han holdt sine utallige foredrag.

Den 1. november 1976 skiftede John Idorn til Gutenberghus, og den 1. august 1979 blev han free lance-journalist.
Han blev ansat på Radioavisen den 1. maj 1984 og blev DR's korrespondent i London fra 1987 til 1991. I 1999 vendte han tilbage til free lance arbejdet og arbejdede som free lance journalist og foredragsholder lige indtil sin død.
Ja, selv på sin 70 års fødselsdag tog han til Lynge for at holde foredrag.
- Det var den dag, der passede dem bedst, og så sagde jeg ja, fortalte han.

Han var en flittig skribent på Jyllands-Postens kronikside, og så sent som den 12. juni fik han IOC Trophy for Danmark ved det afsluttende OL-seminar for de danske OL-deltagere ved OL i Athen. En belønning for hans interesse for det olympiske og for hans indsats i Danmarks Olympiske Akademi under DIF.

John Idorn engagerede sig i det olympiske lige til det sidste. Under mit sidste besøg i hans hyggelige hjem på Bukkeballevej 69 i Rungsted talte vi om maratonløbet ved OL i Athen, hvor en tilskuer overfaldt den førende løber.
- Desværre - man kan ikke gøre noget ved den slags, medmindre man anbringer sikkerhedsfolk hele vejen rundt på ruten, og det er jo umuligt, sagde John Idorn på sin karakteristiske måde.
Han havde sine holdninger til det sidste - midt i kampen med sygdommen.

John Idorn var en af de meget få journalister, der i fuld troværdighed kunne fastslå:
- Jeg har aldrig dementeret en artikel.

John Idorn, der efterlader sig fru Kirsten og to børn, var Årets Sportsjournalist i 1968.
Han var i mange år en stor bidragyder til Danske Sportsjournalisters medlemsblad "Den Gyldne Pen", og det er hans fortjeneste, at vi har fået kendskab til foreningens oprindelse og de personer, der prægede dansk sportsjournalistik i starten af denne forenings virke og frem til nyere tid. Han kendte selv nogle af de gamle skribenter periferisk, men var i stand til at finde masser af materiale om dem, så han kunne tegne fyldestgørende portrætter af fortidens mest kendte sportsjournalister.
Disse artikler er nu at finde som et klenodie i vore medlemsblade.

John Idorn skrev og redigerede et utal af bøger, og han havde selv en af de største danske bogsamlinger i hjemmet i Rungsted. Han brugte sine sidste måneder til at forsøge at finde arvtagere til sin omfattende samling.

Blandt meget andet vil John Idorn altid blive husket som en journalist, der kæmpede for at beskrive historien og bruge det historiske, når han beskrev, hvordan tingene havde udviklet sig.
John Idorn var detaljernes mand. Kun få har brugt så meget tid på research som ham. Han havde sine plastiklommer med udklip, blade og bøger, og alt blev pløjet igennem, før han afleverede sine artikler.

Han var en spændende fortæller, en populær foredragsholder og et fantastisk menneske.
Vi andre kan blot udtrykke taknemmelighed over, at vi nåede at lære ham at kende.
Æret være hans minde.

Tommy Poulsen