Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Sport på 3'eren indstillet til Cavlingprisen

Torsdag d. 2. december 2004

"Sport på 3'eren"
Indstillet af:Thomas Hundsbæk & Christian Lindhardt


Vi indstiller redaktionen bag undsendelsen Sport på 3´eren for et enestående vellykket radioprogram, der gennem mange år har været landets sportsjournalistiske flagskib.

Programmet "Sport på 3´eren" på Danmarks Radio har gennem flere år været et fremragende nyheds-, underholdnings- og reportageprogram, der tager sporten seriøst og på suveræn vis videreformidler den begejstring, tilstedeværelse og fascination, der er den vigtigste del af sportens eksistensberettigelse i medierne. Programmet er både journalistsik og teknisk velproduceret og sender lytterne rundt mellem sportens mange skuepladser i de selvsamme sekunder, der sker nyt. Live-reportagerne er indlevende og seriøst formidlet, og den øvrige sendeflade er fyldt med gode eksempler på stort set samtlige journalistiske genrer. Radiomediets muligheder udnyttes fremragende. Og de mange indslag holder et bundniveau, der er sjældent højt i dansk presse.

Opgaven med hele tiden at skifte scene og mixet mellem aktualitet, live-reportage, interviews, portrætter og nyheder klares så gnidningsfrit og afslappet, at lytteren ikke opdager, hvor journalistisk krævende denne øvelse er.

Som en anerkendelse for denne usædvanligt gode dækning af weekendsporten gennem flere år fortjener "Sport på 3´eren" Cavlingprisen 2004.

Med venlig hilsen

Journalist Thomas Hundsbæk, Politikens erhvervsredaktion
Samfundspolitisk Redaktør Christian Lindhardt, Ritzaus Bureau