Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Formandens beretning

Torsdag d. 3. marts 2005

Formand Steen Ankerdal aflagde bestyrelsens beretning på dagens generalforsamling, den 2. marts 2005 på KB’s tennisanlæg i Pileallé.

Steen Ankerdal sagde:

Velkommen til generalforsamling 2005. Dejligt at se, at så mange har kæmpet sig gennem snevejret her til Frederiksberg.

Det er den lidt triste pligt at skulle indlede beretningen med at mindes gode kollegaer, der forlod os i det forløbne år.

Vor finske kollega, formand for de finske sportsjournalister Paul Lemstrøm døde i juni.

Vi mødte ham forsommeren til AIPS-kongres i New York – og kort efter kom den trist besked om, at Paul var død – alt for tidligt, blot 62 år..

Paul var en aktiv deltager i det nordiske samarbejde og deltog gennem mange år i de nordiske kongresser. Det er en god ven, som pludselig ikke er her mere.

Poul Erik Andersen, sportsredaktør på Jyllandsposten fra 1983 til 1986, døde sent i efteråret blot 62 år gammel – under en ferie i Kenya.

Han var uddannet både som journalist og fotograf på Vejle Amts Folkeblad – men det var som journalist, han slog sine folder på Midtjyllands Avis fra 1960 til 66 og siden på JyllandsPosten. Vi var en del ikke-jyder, der lærte Poul Erik at kende under VM i Mexico i 1986 som en hyggelig og hjælpsom kollega. Men jeg var også der, efter 6-1 sejren over Uruguay, da Poul Erik faldt om i spillertunnelen på Neza stadion i Mexico City, med et ildebefindende – formentlig forårsaget af det stress, sportsjournalisten ofte lever under.

Poul Erik måtte tage hjem, hvad der ikke passede ham som det pligtopfyldende og loyale menneske han var. Han skiftede derefter felt på bladet – og flyttede efter sit 25 års jubilæum på JP til Århus Kunstmuseum. Til sin pludselige død skrev han i JP. om den sport, der stod hans hjerte nærmest, nemlig skak.

John Idorn døde den 18. oktober - efter længere tids sygdom, kræft. Han blev 71 år gammel.

John er nok den journalist, der har betydet mest for en-to generationer af sportsjournalister, der i dag har nået voksenalderen.

Han var det lysende forbillede med sin fantastiske basisviden om alverdens ting – nyttige som kuriøse – sportslige som historiske, juridiske, økonomiske og politiske.

Længe før det blev moderne at sætte sporten ind i et samfundspolitisk og historisk perspektiv havde John skrevet – eller med sin magiske stemme fortalt historier og sat dem i sammenhæng, som fik en til at lytte, fordi de gav mening på en ny måde.

John Idorn var den bedst forberedte journalist, der nogensinde har sat sig til en mikrofon og en Tv-skærm.

Netop derfor blev historien om den falske marathonløber under OL 1972 i München Johns historie. Der kom en mand, som perfektionisten John – og ingen andre på atletikstadion anede hvem var. løbende som en mulig vinder af marathonløbet. John var den første kommentator, der opdagede "joken" – han brød sammen i latter og ud gennem æteren lød det:

Nej, nej, nej han er jo slet ikke med….

Det siger alt om dette unikke menneske, skomagermesterens søn fra Helsingør, der tog skoleembedseksamen i gymnastik i 1953, at han efter 14 år på DR-sporten fra 1962 til 76 vendte tilbage til radioavisen som oplæser i maj 1984, blev DR’s London-korrespondent fra 1987 til 91 og arbejde på udlandsredaktionen til 1999, hvor han igen blev free lancer. Det skift er der ikke mange, der evner.

Foredragsholder, skribent, kronikør og forfatter og lørdagsfodboldspiller i AB – og så sang han glimrende, som da han foredrog en gammel Liva Weel-vise om Klampenborg galopbane for selskabet – på Klampenborg Galopbane - til sin 60 års fødselsdag.

Et fantastisk og generøst menneske, en enestående journalist og fortæller, en mand med principper, der ikke altid stemte med den mening, der herskede på bjerget. Vi er mange, der er taknemmelige for det eksempel, John viste os – og alt det han lærte os..

Jeg beder Jer rejse og holde et minuts stilhed, mens jeg udtaler et

Æret være deres minde.

Et godt arbejdsår i foreningen med EM-fodbold og OL i Athen ved siden af alle de daglige opgaver.

AIPS og UEPS

Skal vi melde os af AIPS, eller, forblive. Vi har drøftet det med nordmændene i flere omgange. Blandt andet ved et UEPS-møde i Frankfurt, der så tilbage på EM og pressen i Portugal 2004.

Senest har Norge besluttet af opstille Tom Grønlund fra Dagbladet . Han er på retræte som udøvende sportsjournalist, men har tiden, engagementet og de holdninger om AIPS, som vi deler.

Desuden støtter vi Gianni Merlo fra Italien som formandskandidat og ikke Alain Lunzenfichter fra l’Equipe. Han har været for passiv under Bayatli. Vi frygter, at han bliver marionetformand - og ved i øvrigt ikke hvad han i virkeligheden vil som formand.

Hvis vi fastholder AIPS-medlemskab, skal vi også have flere AIPS kort – vi er nede på 33, hvor vi havde over 400.

Vi bevarer vort eget medlemskort, og for ikke at AIPS kortet skal give en kontingentforhøjelse i 2006, mener bestyrelsen at betalingen af AIPS-kort tages over foreningens formue. Vi anslår udgiften til cirka 60.000 kroner.

.

Merlo har den journalistiske tilgang til AIPS som faktor, der gør noget for faget og sportsjournalisterne. Kommer fra Gazetta dello Sport..

Lunzenfichter har vi før hældt til, men for passiv.

Svenskerne enegang – Leif Nilsson opstillet til 1., vicepræsident og vicepræsident

Ville ikke diskutere præsidentvalg før 12. februar – vente til nordisk kongres.

Vi prøver sammen med Norge at aktivere Island og Finland, Holland Tyskland, Belgien osv. Til støtte.

Det uheldigeer et splittet Norden, men Leif N. synes at have lavet en rævekage-deal med Lunzenfichter.

Man kan diskutere, om det er værd at bruge krudt på AIPS – og vi har jo tidligere i foreningen talt om at melde os ud.

Men vi syntes som også skrevet i lederen, at forsøget skulle gøres. Mislykkes det, må vi diskutere konsekvenserne. Men at melde os ud med det samme ville være at agere som dårligere tabere. Og det er skidt. Vi må se, hvad der så sker. Men også give den nye præsident en chance, selvom det ikke skulle være vor kandidat, der bliver valgt.

Også vi har en interesse i et stærkt AIPS, fordi:

UEFA mødet – til at kræve penge op for akkrediteringer.- A og B klasse, hvor man betaler for tilkøb. Samme pakke som TV.

Taler også om alle de penge de skal betale for fotos til deres publikatiolner.

I Italien ingen free lance ind til Juventus kampe . Kun blade og ANSA. Resten laver de selv med egne fotografer – og sælger.

Man. United eget magasin og restriktiv adgang til kampe.

Ikke brug for os, som før…De vil styre kommunikation og informationen – og det giver hjemmesider, tv, mm mulighed for.

PRESSEN er klemt, og den bliver mere klemt. Færre pladser. Færre penge.

MEN udeblivelser fra EM til reserverede pladser et kæmpeproblem. RØDE ØRER til UEPS-UEFA-mødet i Frankfurt, da Frits fortalte om flere udeblevne journalister til EM-finalen!

Det var journalister, derhave søgt og fået billet, men blev væk uden afbud.

Jeg håber ikke og mener ikke, at nogen danske var imellem, men det må heller ikke ske, for så havner vi først i sovsen.

HJEMME

Møde med DIF’s medieudvalg – godt og konstruktivt. Lars Berendt, HC Jacobsen, Arne Madsen, Hanne Sejer, Lars Gråbæk og Peter Berg

Medieguide som vi læser med på.

Gøre noget mod tyverier, de er positive.

Også en aftale om at vi screener akkrediteringer, som nu elektronificeres. Altså direkte til arrangørerne. Vi fik ikke UEFA EM- Vi kunne ikke få håndbold-VM Tunesien, men aftalen er, at vi i samarbejde med forbundene er med til at gennemgå ansøgerfeltet, så det primært er professionelle og medlemmer af DJ/DS, der akkrediteres.

Bestyrelsen har fået kritik for, at et medlem havde sin søn akkrediteret til EM i fodbold.

DBU sagde OK, vi vidste ikke noget. Men et par kollegaer brokkede sig.

Lad det være fastslået, at det er DS’s politik, at det er DJ og DS-medlemmer, de professionelle, der skal akkrediteres til store begivenheder. Og medlemn af DS bliver man principielt kun, hvis man er medlem af DJ/PF.

Vi kan ikke hindre, at andre også bliver lukket ind, men vi arbejder på sagen – og via mødet med DIF’s medieudvalg og pressechefer for de store forbund og ikke andre har vi vundet forståelse for vore synspunkter.


Akkreditering – skal vi indstille os på – også til hjemlige arrangementer – VI er gået ind for det i mødet med DIF’s medieudvalg – for at sikre bedst mulige arbejdsforhold til os.

Vi er med som medlæsere på en stadionguide. Marco er i gang med at lave retningslinjer sopm bliver lagt ud på hjemmesiden til debat-forbedring, forslag.’

Regnskabet er igen flot – også selvom vi holdt en fin medlemsfest, som festudvalgert anbført af Mads Wehlast fortjener stor ros. Med 150 deltagere virkelig OK.

Vi diskuterer i bestyrelsen hvilke andre aktiviteter, vi kan igangsætte, for medlemmerne.

Forslag er velkomne.

På kursussiden er der større interesse fra fotografer end fra journalister.

Fotokursus med 55 deltagere plus en aflægger-gentagelse med 35 – klodser mere end det ahtal, der mødte op til gå hjem-mødet med PET-folk før EM og OL.

Jeg synes, at kursusudvalget gør et fortrinligt arbejde, men vi er åbne over for ideer.

Vi har også op til generalforsamlinmgern drøftet., om vi skal lave 1/1 dags arrangementer i stedet for gå hjem møder. Det er lang at tage fra Århus til Kbh for to-tre timers møde.

Hvad siger I?

Vi har diskuteret, om vi skulle gå med ind i den internationale medieseminar om sport Play the Game. Bestyrelsen er ikke enig, men vi har besluttet at tage diskussionen og bede om tilkendegivelse fra Jer under Eventuelt.

Med over 500 medlemmer er Danske Sportsjournalister en velkonsolideret forening.

Vi forsøger hele tiden at gøre nytte for arbejdsvilkår og medlemmer.

Vi er også nogle gange pragmatiske og bevidst smidige for at få forbund og mediechefer til at gå med på vore ideer.

Det sker, at nogle medlemmer synes, at vi er for smidige, men målet er altid at gøre det, der efter vort bedste overbevisning giver de bedste resultater for os.

Og dermed tak for det forløbne år til alle, der har arbejdet for dansk sportsjournalistik og Danske Sportsjournalister.

Det er glædeligvis mange.

F.eks. er Peter Bagge, Ekstra Bladet og Ole Ravn, BT i dag til møde med håndbold-repræsentanter for at forbedre vore arbejdsforhold i danske håndboldhaller.

Tak til dem, Marco og Dresling, der har arbejdet hårdt med at få lavet en nationale stadion-hal-medieguide. Samtidig skal alle opfordres til at læse indlæggene på vor hjemmeside, som er et fantastisk aktiv for foreningen, og debattere forslagene, så vi kan få lavet den bedst mulige medieguide..

Det var ordene – og jeg overgiver hermed bestyrelsens beretning 2004 til debat og godkendelse.