Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Play The Game

Tirsdag d. 5. juli 2005



Århus, 5. juli 2005



PRESSEMEDDELELSE



PLAY THE GAME 2005: THE GOOD, THE BAD & THE UGLY



Den idrætspolitiske organisation, Play the Game, er nu klar med sin fjerde internationale konference om sport og samfund. Den foregår i DGI-byen i København i dagene 6.-10. november 2005.



Overskriften for dette års konference er ”Governance in Sport: The Good, The Bad & The Ugly” og et helt centralt tema bliver kriminalitet og korruption i sportens verden med fokus på korruptionsanklagerne mod FIFA, match fixing i fodbold, korruption i Det internationale Volleyforbund og kriminaliteten i handlen med doping.



Oplægsholderne er blandt andre journalisterne Andrew Jennings og Declan Hill, videnskabsmanden Sandro Donati og den tidligere præsident for det argentinske volleyball forbund, Mario Goijman.



Over 60 oplægsholdere klar

På nuværende tidspunkt har over 60 journalister, forskere og sportsfolk givet tilsagn om at tale på konferencen, der også går i dybden med



Anti-doping: Jura versus etiske principper
WADA: Kan det blive ved at gå fremad?
FN’s Internationale Sportsår 2005: Hvem gør noget ved det?
2008: Når verden kommer til Kina, og Kina kommer til verden
Mega-begivenheder: Millionfester eller udviklingsmuligheder?
Millioner på spil: Bookmakerne mod sportsorganisationerne
Import af atleter fra den tredje verden: Sportslig succes eller moderne slavehandel?
Medierne: Fans eller offentlighedens vagthunde?


Download eller bestil en brochure for konferencen på http://www.playthegame.org



Play the Game forventer flere end 350 deltagere fra godt 50 lande til konferencen, som foregår på engelsk.



Spar mange penge ved hurtig tilmelding

Hvis man tilmelder sig konferencen inden 1. september 2005 koster det 8.000 kr. for konference, forplejning og hotel. Behøver man ikke hotel, koster konference og forplejning 5.500 kr. ved tilmelding inden 1. september 2005. Herefter stiger priserne til henholdsvis 9.000 kr. og 6.500 kr.



Det er også muligt at deltage en, to eller tre dage til nedsat pris.



Der er 15 procents rabat på ovennævnte priser til freelance journalister og studerende.



Danske Sportsjournalister har derudover afsat 20.000 kroner til fordeling blandt de af foreningens medlemmer, der ønsker at deltage i konferencen. Flere oplysninger hos foreningens formand, Steen Ankerdal, ankerdal@mail.tele.dk



Med venlig hilsen



Kirsten Sparre

Nyhedskoordinator

Play the Game

c/o Danmarks Journalisthøjskole

Olof Palmes Allé 11, 8200 Århus N

tlf. 70 27 55 77

mail: kirsten@playthegame.org