Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Pressemøde - marathon

Fredag d. 16. september 2005



Invitation
til

PRESSEMØDE

I anledning af Morten Olsens deltagelse ved Berlin Maraton afholdes officielt pressemøde.


Lørdag den 24. september kl. 14.00

Berlin Marriott Hotel – Deli Espressivo

Inge-Beisheim Platz 1

Berlin





Lørdag den 24. september optræder den danske fodboldlandstræner Morten Olsen i en ny rolle - det handler ikke om fodbold denne gang - men om Berlin Maraton 2005.



Som ambassadør for det internationale Widex Marathon team tager Morten Olsen til Berlin for at sende holdets 36 deltagere, fra 16 forskellige lande, af sted på den lange historiske rute. En international sportsbegivenhed med mere end 40.000 deltagere heraf alene 6000 danskere.



Morten Olsen har i mange år levet med nedsat hørelse på grund af en arvelig lidelse. Høretab forbindes ofte med mange fordomme og Morten har selv flyttet en grænse, da han erkendte sit høretab og fik høreapparat. En beslutning der fra den ene dag til den anden gav ham den fulde livskvalitet tilbage.



Han taler derfor af egen erfaring, når han stiller sig i spidsen for Widex Marathon Team, der skal være med til at vise, at man sagtens kan have et aktivt sportsliv, selv om man har høretab. Det handler om at have modet til at flytte grænser, og det har holdet.



Maratonholdet har foruden Morten Olsen fire coaches. Det drejer sig om den tidligere europamester i triatlon Morten Fenger, tidligere instruktør for Søværnets Frømandskorps Anders Hummel, psykolog og triatlet Margit Whitta samt læge Steen Barnung.



For at give løberne de bedste forudsætninger tog Morten Olsen og coach-teamet i foråret 2005 på en uges træningslejr på Club La Santa. Resultaterne er mærkbare. Efter et halvt års hårdt arbejde stiller samtlige deltagere op for at løbe stærkt for høresagen.



På pressemødet deltager Morten Olsen, Morten Fenger og deltagere fra Widex Marathon Team - bl.a. den tidligere dobbelte verdensmester i maraton Abel Anton fra Spanien.



FOR TILMELDING og INFORMATION
For tilmelding og/eller yderligere oplysninger kontakt venligst Helle Frederiksen – telefon 33 12 72 44 – Mobil 40 61 78 10
E-mail helle@f-reklame.dk




Med venlig hilsen
Helle Frederiksen

f. reklame A/S
Klosterstræde 23, 2. sal
DK-1157 København K
Telefon +45 33 12 72 44
Mobile +45 40 61 78 10
Fax +45 33 93 72 20
Mail helle@f-reklame.dk
Web www.f-reklame.dk
Specialister i sport, marketing & events
Legender: www.legendslive.dk