Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Fodbold på Kanal 5

Tirsdag d. 27. september 2005



Lørdag den 1. oktober 2005

14.00 Bundesliga: Frankfurt – Schalke 04
Fodbold fra den tyske Bundesliga.
- direkte fra Commerzbank-Arena i Frankfurt.
Frankfurt hører til i den tunge ende af
Bundesligaen og skal sandsynligvis kæmpe for at undgå nedrykning i denne
sæson. Derfor må Schalke være favoritter, når de gæster
Commerzbank-Arena i Frankfurt selvom deres sæsonstart har været
svingende. Se med, om det kan lykkes Poulsen, Sand, Larsen og de andre
Schalke-spillere at hente tre point hjem fra Frankfurt.
Vært: Dan Sørensen
Kommentator: Christian Frederiksen.

19.55 La Liga: Barcelona-Zaragoza
Fodbold fra den spanske liga.
- direkte fra Camp Nou i Barcelona.
Barcelona har haft en lidt svingende sæsonstart, men der er stadig
tiltro til, at den stjernebesatte trup kan forsvare mesterskabet i denne
sæson. På Camp Nou er Barcelona storfavorit mod Zaragoza, som
hører til midterfeltet i La Liga. Hjemmepublikum forlanger derfor sejr,
når Rijkaards tropper sætter alt ind for at få alle tre point.
Kommentator: Henrik Hvillum.

21.55 La Liga: Getafe-Valencia
Fodbold fra den spanske liga.
- direkte fra Coliseum Alfonso Perez i Getafe
Den lille klub Getafe, med tyskeren Bernd Schuster ved roret, har
været sæsonens helt store positive overraskelse i den spanske liga. Med
flot offensivt fodbold har holdet placeret sig i toppen af ligaen.
Valencia ser ud til at have rejst sig efter sidste sæsons store nedtur.
Der er derfor lagt op til et spændende, velspillet og jævnbyrdigt opgør,
når to af spaniens for tiden bedst spillende hold tørner sammen på
Coliseum Alfonso Perez i Getafe.

Søndag den 2. oktober 2005

18.55 La Liga: Real Madrid - Mallorca
Fodbold fra den spanske liga.
- direkte fra Santiago Bernabeu i Madrid.
Real Madrids sæson har indtil videre budt på flere skuffelser end
succeser. Det stjernespækkede mandskab lukker traditionen tro alt for
mange mål ind, når de blæser til storoffensiv. Det er til gengæld altid
underholdende at følge, for med stjerner som Rubinho, Ronaldo, Raul og
Beckham er der nærmest garanti for smukke mål og lækre detaljer på
Bernabeu. Hjemmepublikummet forlanger dog ikke bare mål, men
også sejr, når upåagtede Mallorca er på besøg, så presset er som
sædvanligt stort på Real-stjernerne til aftenens kamp.
Kommentator: Peter Grønborg.

22.55 Premier Leauge højdepunkter
Fodboldmagasin.
Se Wayne Rooney, Thierry Henry, Didier Drogba, Ruud van Nistelrooy,
Steven Gerrard og de to danskere Per Krøldrup og Martin Laursen samt
alle de øvrige stjerner fra verdens største fodboldliga i aktion, når
Kanal 5 Sporten sender højdepunkter fra samtlige af weekendens kampe i
den engelske Premier League.

23.20 Bundesliga højdepunkter
Fodboldmagasin.
Se Roy Makaay, Michael Ballack, Jan Koller, Miroslav Klose, Sibusiso
Zuma og danskerne Tomasson, Grønkjær, Sand, Helveg m.fl., når Kanal 5
sporten sender højdepunkter fra samtlige kampe i den jernhårde
tyske Bundesliga.