Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Anders Bay blev årets sportsjournalist

Onsdag d. 8. marts 2006

Anders Bay, 37-årig redaktør af Tips-Bladet, blev valgt som årets sportsjournalist blandt 14 indstillede kandidater.

DS-formand Steen Ankerdal hyldede årets sportsjournalist og sagde bl.a.:

- Vi havde igen i år fået mange velkvalificerede kandidater, og det var ikke nemt at finde frem til den, der skulle være den ypperste i år.
- Vi har valgt Anders Bay, fordi han har støvet Tips-Bladet af, så det har fået mere kant, mere skarphed, og det klæder bladet. Det har krævet et skippertag, men Anders Bay har vist evnen til at gå forrest. Han har haft evnen til at motivere medarbejderne - vel at mærke med en medarbejderstab med meget få ændringer. Han har ikke haft millioner at gøre godt med, men har skabt noget, så Tips-Bladet er et blad, man griber efter to gange om ugen. Tips-Bladet er blevet en nødvendighed. Det er blevet et moderne fodboldmagasin, som vi ikke kan undvære, og det er Anders Bays store fortjeneste, sagde Steen Ankerdal.