Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Mindeord om Ole B. Christensen

Lørdag d. 24. juni 2006

En af fagets døgnbrændere, Ole B. Christensen, er død, kun 60 år.
Ole B., som han blev kaldt i daglig tale, blev uddannet på Aktuelt i 1964 og kom via Lollands Tidende til B.T.'s sportsredaktion i 1970. Utallige var de OL- og VM-ture, han nåede ud på i den store verden, især med speciale i sejlsporten, inden han i 1985 stod af ræset og slog sig ned på Bornholm.
Ansat som sportsjournalist på Bornholms Tidende blev Ole B. den første dag på sit nye arbejde ophøjet til redaktionschef. I 1993 gik turen videre til bladets nyoprettede lokalredaktion i Hasle, hvor han hurtigt blev et kendt ansigt i bybilledet.
Ole B. var en sand nyhedshund. Altid på jagt og hurtig på tasterne nød han stor respekt - både blandt læserne og blandt kollegerne, selv om han også var en meget privat mand, når døren til redaktionen i Hasle var lukket.
I efteråret 2005 gik Ole B. på efterløn, plaget af sygdom og træt af den daglig stræben efter at være først med nyhederne, og flyttede med hustruen Grethe til en lejlighed i Rønne. Fredag den 23. juni døde han ganske uventet af en kræftsygdom.


Med venlig hilsen
Kjeld Lundbæk
Engvej 1
DK 3782 Klemensker
Telefon +46 56966230