Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Seertal til Champions League

Torsdag d. 14. september 2000


Imponerende tal på Champions League-start

308.000 seere i gennemsnit onsdag aften. Tallene taler vel egentlig lidt for sig selv, men det skal alligevel understreges, at interessen for Champions League og især Manchester United er utrolig stor blandt seerne. Manchester Uniteds målorgie trak i midten af anden halvleg 380.000 seere, hvilket er særdeles imponerende. I den kommercielt vigtige målgruppe, p 15-50 år, har kampen meget høje tal. En 9,3 rating skal man helt tilbage til den anden kvartfinale mellem Manchester United og Real Madrid, for at finde en kamp der havde samme høje tal. 24 procent af målgruppen fulgte også trofast hele kampen. Sharen topper på 33 procent i den målgruppe i midten af anden halvleg.

Tirsdagens direkte kamp mellem Schmeichels Sporting og de forsvarende Champions League-mestre trak også meget. 255.000 seere så slutningen af det spændende opgør, som endte 2-2. I gennemsnit havde kampen 215.000 seere, og sharen ligger i snit på 18.

Pæne tal på danske kampe

Både søndags- og mandagskampen havde også flotte tal i ottende spillerunde af Faxe Kondi Ligaen. Silkeborg-AGF havde i snit 134.000 seere, og toppede i slutningen af kampen på 192.000. Kampen havde en 21 share i p 15-50 år, og toppede på 30. Ståles tilbagevenden til Aalborg trak 132.000 seere i snit. Carsten Werges portræt af den nye landstræner klarede sig også flot, og havde 172.000 seere i snit.

Onside går tæt på AGF

17/6 SØNDAGSKAMPEN: Viborg-Silkeborg 17.00-19-00 3+
17/6 ONSIDE 19.00-20.00 TV3
18/6 MANDAGSKAMPEN: AB-Brøndby 18.30-21.00 3+
På søndag går Onside tæt på den traditionsrige danske storklub AGF, som er krise i øjeblikket. Vi kigger på ledelsen, økonomien og uroen i spillertruppen. Onside følger op på de danske holds præstationer i UEFA Cup'en i denne uge, og snakker med eksperter om dansk klubfodboldhold. Jakob Kjeldbjerg har Michael Schäfer i studiet som ekspert ,og de følger op på emnerne i Onside og diskuterer ugens runde i Faxe Kondi Ligaen.

Søndagskampen bliver det jyske topbrag mellem Viborg og Silkeborg, mens mandagskampen byder på storopgør på Gladsaxe Stadion mellem AB og Brøndby, der er godt kørende i øjeblikket.

Storkamp i Bundesligaen

16/9 BUNDESLIGAEN: HSV-Borussia Dortmund 15.25-17.25 3+
16/9 BUNDESLIGAEN: Bayern München - Unterhaching
20.10 - 22.00 3+
Der er dømt storkamp i den tyske Bundesliga, når 3+ sender HSV-Borussia Dortmund direkte fra Volksparkstadion. Der bliver mulighed for at se Stig Tøfting i aktion, da han sandsynligvis får chancen efter klubbens hårde 4-4 kamp med Juventus i midtugen. Borussia Dortmund er kommet godt i gang i denne sæson med den tidligere storspiller Matthias Sammer på trænerposten.

Om aftenen sender 3+ mestrene fra Bayern München mod Unterhaching direkte.

Henriksen og Schmeichel i aktion

19/9 CHAMPIONS LEAGUE: Juventus-Panathinaikos 20.00-22.45 3+
CHAMPIONS LEAGUE: Leeds-Milan 22.45-23.40 3+
20/9 CHAMPIONS LEAGUE: Bayer Leverkusen-Sporting 20.00-22.45 TV3
CHAMPIONS LEAGUE: Real Madrid-S. Moskva 22.45-23.40 3+
Tirsdag aften viser 3+ opgøret mellem Juventus og Panathinaikos direkte fra Stadio Delle Alpi i Torino. Rene Henriksen kan se frem til en meget travl aften mod de stærke offensive spillere i Juve, og så skal den danske landsholdsspiller nok passe på med at begå straffespark mod Filippo Inzaghi, som er særdeles god til at få fremtvunget disse situationer. Juventus spillede i den første gruppespilskamp 4-4 mod HSV på udebane, mens Panathinaikos hjemme fik 1-1 mod Deportivo La Coruña.

Efterfølgende vises der sammendrag af Leeds-Milan på 3+.
Onsdag aften sætter TV3 fokus på ankermanden på det danske landshold, som skal sørge for at hive Sportings første Champions League-sejr hjem i kampen mod Bayer Leverkusen. Sporting var tæt på sejren i tirsdagens kamp mod Real Madrid, men måtte nøjes med 2-2. Leverkusen tabte deres første kamp til russiske Spartak Moskva. Efter den kamp vises der sammendrag af netop Spartak på udebane mod Real Madrid.