Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Pressemøde i Farum

Mandag d. 2. oktober 2000


PRESSEMØDE I
FARUM ARENA

Rundvisning for Pressen tirsdag den 10. oktober kl. 12.00

En af Danmarks største idrætshaller FARUM ARENA står klar til at blive hjemmebane for håndboldklubben Ajax/Farum. Det første dobbeltarrangement finder sted søndag den 15. oktober kl. 14.15, hvor Farum/Ajaxs mænd og kvinder i 1. division, øst tager imod Odense i et dobbeltarrangement.

Ajax/Farum vil dog forinden gerne præsentere hallen for pressen. Derfor indbydes til et uhøjtideligt pressemøde tirsdag den 10, oktober kl. 12. Vi giver en bid mad og der bliver mulighed for at se hallen, der er så stor, at der kan spilles to håndboldkampe på én gang. Tilskuerkapaciteten er 3000.

Pressen får ganske enestående forhold at arbejde under, og det vil vi gerne vise Jer. I øvrigt er badminton- og bordtennisjournalister også velkommen, da Farum Arena snart danner rammen om Danish Open i Badminton og Farum Open i bordtennis. Hvis I har særlige krav om ændringer af presseforholdene lytter vi og forsøger at opfylde ønskerne.

Det bliver muligt at tale med nogle af Ajax/Farums spillere. Indtil nu har klubben spillet på udebane, fordi Farum Arena først i disse dage er klar til sportslig aktivitet. Mændene er ubesejret efter de to første kampe, og kvinderne har spillet en kamp - og vundet den. Målet er allerede i næste sæson at have et og helst begge hold i håndboldligaen.

Farum Arena ligger på Stavnsholtvej 41 (benyt Parkering 2) lige ved Stavnsholtskolen.

Vi glæder os til at hilse på Jer.


Med venlig hilsen
Poul Erik Andersson,
pressechef i Farum Kommune