Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Nyt kommunikationsbureau

Fredag d. 1. februar 2008

Nyt kommunikationsbureau ser dagens lys
Kommunikationschef i Viborg F.F., journalist Peder Henriksen, åbner pr. 1. februar et helt nyt kommunikationsbureau, HenriksenMedia.dk.

Efter tre et halvt år som kommunikationsansvarlig i fodboldforretningen Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S, tager 34-årige Peder Henriksen pr. 1. februar hul på et nyt kapitel i sit civile arbejdsliv.

Under navnet HenriksenMedia.dk åbner journalist Peder Henriksen et helt nyt kommunikationsbureau, som beskæftiger sig med både kommunikation og journalistik.

- Jeg har været utrolig glad for at være en del af VFF. Det er en spændende arbejdsplads med en masse drive, en masse gode kolleger og en masse energi. Men det er også en arbejdsplads, der har givet mig nogle forudsætninger for at starte mit eget op. Og det er tiden kommet til nu, udtaler Peder Henriksen.

- Mange virksomheder misunder en virksomhed som VFF for den eksponering, som mere eller mindre per automatik klæber sig til det at være en fodboldforretning. Men mange andre virksomheder er ikke begunstiget med den samme eksponeringsfrekvens og har måske i virkeligheden heller ikke et beredskab, ej heller værktøjerne, når så endelig den gode historie skal ud til omverdenen. Og det kan jeg forhåbentlig hjælpe til med, fremhæver Peder Henriksen.

HenriksenMedia.dk bistår derfor med produktion af pressemeddelelser, pr-materialer eller generel rådgivning om det at optræde i medierne.

Sideløbende med aktiviteterne, som primært er rettet mod virksomheder, stiler Peder Henriksen efter at levere journalistiske artikler til magasiner, dagblade og fagblade.

- Jeg vil fortsat have en vis tilknytning til VFF – men fremover bare som konsulent. Og det er jeg rigtig glad for. Men jeg glæder mig ligeså meget over, at jeg nu kommer ud i et arbejdsfelt, hvor alt ikke handler om fodbold. Jeg er allerede godt i gang og har allerede en god kundeportefølje. Men det er klart, at det ikke er nogen ulempe, at jeg gennem de seneste år har haft min gang og en kontakt til det store netværk, som er en del af det at arbejde i en fodboldklub som VFF. Det er et netværk, som jeg har planer om både at pleje og samarbejde med i tiden, der kommer, fortæller Peder Henriksen.

HenriksenMedia.dk udbyder også en række foredrag, som tager udgangspunkt i de erfaringer, som følger med det at optræde i en mere og mere kommunikationsorienteret verden.

HenriksenMedia.dk flytter på fredag ind i væksthuset, VisionHouse, på Lundvej 14 i Viborg.

Kontakt til Peder Henriksen sker fremover på:

Mobil +45 40 92 52 61
peder@henriksenmedia.dk

Tjek i øvrigt www.henriksenmedia.dk fra kl. 12.00