Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Niels Chr. Jung årets sportsjournalist

Onsdag d. 5. marts 2008

Den 37-årige Niels Chr. Jung fra DR-sporten blev valgt som årets sportsjournalist på generalforsamlingen i KBK's lokaler i København i dag.

- På Play The Game-konferencen på Island sagde David Walsh, at nationalisme dræber god journalistik, men det kan man ikke sige om Niels Chr. Jung.
- Som en kompromisløs graver afslørede han, at Michael Rasmussen ikke befandt sig i Mexico, men i Italien. Det førte til, at Michael Rasmussen blev taget ud af Tour de France, netop som han så ud til at vinde det franske cykelløb.
- Niels Chr. Jung pillede vingerne af kyllingen fra Tølløse.
- Tidligere har Jung været med i programmer i et tæt samarbejde med Olav Skaaning Andersen. Da Olav blev årets sportsjournalist i 1998, kunne vi ikke vælge Jung sammen med Olav, fordi han dengang ikke var medlem af Danske Sportsjournalister. Det er han nu, men Jung bliver ikke valgt på de daværende tv-programmer.
- Han er blevet valgt på sin afsløring af Michael Rasmussen i år, og han har punkteret illusioner og dokumenteret den rå usminkede virkelighed med sit utrættelige grave-arbejde.
- Vi noteret os også, at Niels chr. Jung har været nomineret til Cavling-prisen, endda ikke færre end tre gange, men det er ingen skam at tabe til Peter Øvig Knudsen, der fik Cavling-prisen for sin bog om Blekingegadebanden, sagde formanden.

Niels Chr. Jung havde forberedt en takketale i tilfælde af, at han skulle blive valgt.
- Jeg vidste, jeg var nomineret, og der var mange, jeg gerne ville takke, hvis jeg blev valgt. Hvis jeg ikke var blevet valgt, kunne jeg jo bare lade min tale blive i lommen, sagde Niels Chr. Jung efter mødet.

- Jeg er glad og stolt over at blive valgt som årets sportsjournalist. Det er altid en stor ære at blive værdsat, og det er en speciel dag for mig.
- I to år boede jeg i Italien for at indsamle ny viden og kilder omkring cykelsporten og doping, men samtidig arbejdede jeg for en lukningstruet sportsafdeling. Det var en ulykkelig situation, men jeg følte mig fysisk og mentalt klar til opgaven til at køre på den store klinge.
- Trods krisestemningen på DR mærkede jeg en stærk vilje på Tour de France.hioldet i DR til, at det økonomiske mareridt ikke skulle stoppe vore ambitioner. Jeg fik en stor støtte fra kollegerne, og jeg kan være vanskelig at arbejde sammen med, men mødte stor forståelse fra de nærmeste.
- Det har været en lang og slidsom proces med dokumentationerne omkring Bjarne Riis og Michael Rasmussen. Det har været et langt og sejr træk. Det har givet søvnløse nætter, og det almindelige liv har været gået i stå. Vi har haft talrige ture ned gennem Europa. Vi har ventet i biler i timevis, og jeg vil især takke Olav Skaaning Andersen for et fantastisk samarbejde. Han er den bedste sparringpartner, jeg har mødt, og den bedste chef, jeg har haft.
- Mediemarkedet er blevet mere presset, og der er brug for at fastholde det uafhængige og kritiske. Adgangen til informationerne bliver sværere og sværere, sagde Niels Chr. Jung.