Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Fodboldstatistik fra Søren Elbech

Mandag d. 6. november 2000

Det fyger med åbne spørgsmål i presseboksen under superligakampene i denne tid.

Vi har hørt:
Hvad nu, hvis de danske mestre fra Herfølge rykker ud? Er det så første gang, de danske mestre er rykket ud i sæsonen efter DM-titlen?

og

Søren Skriver fra FC Midtjylland lavede to selvmål i søndags. Er det første gang, en spiller har lavet to selvmål i den danske superliga?

Hvem spørger man i den slags tilfælde?

Naturligvis Søren Elbech, DBU's officielle statistiker, og Søren var ikke længe undervejs med svarene.
Her er de:

Siden indførelsen af Danmarksturneringen i 1927, har to hold prøvet at rykke ned sæsonen efter at være blevet Danmarksmestre.

KB rykkede ned i 1951 - efter de 3 foregående år at have været mestre. Faktisk var deres serie ret utrolig:

1947-48 Mestre
1948-49 Mestre
1949-50 Mestre
1950-51 Nedrykker (afgjort i klubbens sidste kamp i sæsonen)
1951-52 Vinder af 2. division
1952-53 Mestre

Hvidovre IF rykkede i 1974 ned efter at have vundet DM i 1973.

> Er der nogensinde en spiller, der har lavet to selvmål i samme kamp?

I England er der en spiller, som scorede 4 mål i en 2-2 kamp! Jeg tror det var i 1970erne.

Uden for Superligaen scorede HIKs Thomas Willer 2 selvmål den 30. april 2000 i kampen Skive IK 3-1 HIK (2. division). Selvmålene faldt i det 4. og 9. minut, og bragte hjemmeholdet på 2-0.
Der er ingen, der har lavet to selvmål i superligaen.

I første omgang var Nocko Jokovic officielt noteret for AGF's tredje mål mod FC Midtjylland i søndags, men det er nu rettet, så Søren Skriver bliver skrevet for begge mål i eget net.

Mange tak til Søren Elbech, RSSSF og Infostrada.