Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Den nye chef på Berlingske

Tirsdag d. 7. november 2000

Jesper Dahl Caruso, 36, er som nævnt den nye sportsredaktør på Berlingske Tidende - men han er endnu ikke særlig kendt i sportskredse.

Her er, hvad vi har kunnet opspore om manden:

Han er 36 år og gift med Viviana - en smuk kvinde fra Mar del Plata i Argentina - den skønne badeby, hvor Danmark spillede mod Maradona og co. i februar 1993.
Sammen har de to piger, Amanda på seks år og Liva på to år.

Jesper Dahl Caruso blev uddannet på Politiken.

Han skrev superliga på Ritzau i sidste del af sin uddannelse og blev efterfølgende ansat på RB-sport under Lars Andersson.

Han kom til Berlingske Tidende i sommeren 96. Det første år var han redaktionssekretær på Sporten under daværende sportsredaktør Birgitte Borch.

Herefter blev han ledende redaktionssekretær og redaktør af Tema - et journalistisk dybdeborende tillæg i Berlingske Søndag.

Ved omlægningen af søndagsstoffet på avisen lukkede Tema som selvstændigt tillæg og blev lagt ind under Magasin.

Da flyttede han til indlandssektionen i en kombinationsstilling som ledende redaktionssekretær og forsidemand.

For halvandet år siden kom han til erhvervsredaktionen som ledende redaktionssekretær, hvor han fortsætter frem til sin ansættelse som sportsredaktør midt i januar 2001.

I den mellemliggende periode skal han indkøre den nye ledende redaktionssekretær på erhverv og rejser fem-seks uger til Argentina omkring jul og nytår.

Jesper Dahl Caruso har ved siden af jobbet undervist enkelte gange i journalistik på et seminarium i København og hos Kaospiloterne i Århus.