Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Lad mønterne rulle - straks

Søndag d. 9. oktober 2011


Så er det nu, du skal sørge for at betale dit kontingent til Danske Sportsjournalister for 2012.
Kontingent-opkrævningen vil komme i løbet af den næste uges tid, og i den forbindelse skal vi endnu en gang gøre opmærksom på, at det er vigtigt, at du straks tager affære.
For foreningens økonomi er det af stor betydning, at pengene hurtigt kommer ind - og for en frivillig, ulønnet kasserer er det endvidere en meget stor hjælp, hvis denne, store arbejdsbyrde forløber glat og gnidningsfrit, og ikke fremkalder en lang restanceliste.
Sørg for hurtigt at få sat gang i betalingen - men overlad det ikke bare til din gruppeleder, chef eller økonomiafdeling.
Det er DIG og kun DIG, som er ansvarlig for indbetalingen.

Nye DS-kort, gældende for 2012-13 vil straks i det nye år blive fremsendt til de medlemmer, som i forvejen har kortet, gældende for 2010-11.
Har man ikke kortet, skal man sende oplysninger om navn og arbejdsplads til undertegnede, sammen med et foto, gerne via mail.
AIPS-kort for den ny periode, 2012-13, skal man ansøge om. Følg proceduren på vor hjemmeside under ikonet: AIPS.
Og husk, at der er en egenbetaling på 100 kr. for dette kort. Det beløb kan man passende indbetale sammen med sin kontingent, så man i stedet for 400 kr. sender 500 kr.

Flemming Olesen
kasserer