Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Aldrig om fredagen

Torsdag d. 15. juli 1999

TV3 har besluttet at droppe fredagskampene i den danske superliga, skriver Jyllands-Posten.
Derimod fastholder TV3, at der spilles en enkelt superligakamp om mandagen.
TV3 sender søndag kl. 17.15 en af søndagens kampe forskudt i fuld længde. Der er tale om en af de kampe, der spilles kl. 15.00.
Superligaen starter søndag den 25. juli.
De nye ændringer - nul og nix fredag og en enkelt kamp om mandagen - passer fint ind i de fleste avisers kram.
Fredagskampene har været et helvede, både for morgenaviserne og for provinsaviserne, der har deadline, så snart dommeren fløjter af, fordi mange provinsaviser udkommer som morgenaviser om lørdagen. Desuden har det været dyrt for provinsaviserne blot at vente på fredagskampene, så der bliver jubel hos mange budgetchefer over TV3´s beslutning.
Nu mangler vi bare at få landskampene flyttet væk fra lørdag aften - og allerhelst væk fra weekenderne. Fodboldlandskampe ligger nu engang bedst onsdag aften for de fleste danske dagblade.