Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

67 til generalforsamling

Onsdag d. 6. marts 2013

67 medlemmer deltog i Danske Sportsjournalisters generalforsamling på KB's anlæg på Pileallé.

Formanden Andreas Kraul, der ledede bestyrelsesmødet i tirsdags, måtte pludselig melde afbud på grund af sygdom i nærmeste familie.
Næstformand Dan Philipsen overtog opgaverne og viderebragte de manuskripter, som Andreas Kraul havde skrevet.

Alle valg var genvalg.
Formanden Andreas Kraul blev genvalgt med akklamation.
Michael Qureshi og Per Kjærbye genvalgtes til bestyrelsen.
Mette Cornelius, Rune Knudsen og Lars Rønbøg blev genvalgt som suppleanter.
Jørgen Herbert og Jens Jørgen Pedersen blev genvalgt som revisorer.
Karl Aage Dalgaard sagde ja til endnu en tørn som revisorsuppleant.

Tommy Troelsen var ligesom sidste år en suveræn dirigent. Han sørgede for, at vi var klar til at kaste os over frokostbordet til tiden, og der var også tid til et pat muntre historier fra den tidligere landsholdsspiller og tv-vært.

Hele herligheden var afviklet på en times tid, og der var en fin stemning, både før, under og efter mødet.

kasserer Flemming Olesen kunne melde om et rekordoverskud, men om kommende store udgifter til Nordisk Kongres i maj 2013 og medlemsfest i foråret 2014.

Kåringen som årets sportsjournalist omtales særsilt.
De nominerede Morten Crone og Morten Risager fik blomster af næstformand Dan Philipsen.
De 10 legater vandtes af Gisle Thorsen, Lars Poulsen, Henrik Hvillum, René larsen, Jimmi Bøjgaard, Vagn Nielsen, Morten Crone, Uffe Jensen, Finn Paske og Tommy Troelsen.
Under eventuelt omtalte Jens Sejer Andersen Play The game i Aarhus fra 28. til 31. oktober.
I næste nummer af medlemsbladet vil Jens Sejer Andersen fortælle mere om både Brasilien-projektet og Play The Game.