Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Klar besked fra Ankerdal

Onsdag d. 6. december 2000

På DS' bestyrelsesmøde i dag gennemgik man formaliteterne på generalforsamlingen, bl.a. valg til bestyrelsen.
Steen Ankerdal er blandt dem, der er på valg.
Han er som bekendt stoppet som sportsredaktør på Berlingske Tidende.

- Der er mulighed for, at jeg har et ikke-sportsjournalist-job, når vi holder generalforsamling til marts, sagde Steen Ankerdal. Jeg ønsker at fortsætte som medlem af DS og er klar til at fortsætte som bestyrelsesmedlem, men jeg vil ikke stikke noget under stolen.

Bestyrelsens reaktion:
Steen Ankerdal indstilles til genvalg som næstformand for to år. Han er en stor arbejdskraft for DS, kender foreningens fortid bedre end de fleste og har, som det også fremgår af dagens bestyrelsesreferat, en række opgaver i DS' tjeneste. Det ville være et stort tab for bestyrelsen, hvis man pludselig skulle erstatte Steen Ankerdal og finde andre til at løse hans arbejdsopgaver.
Dertil kommer, at Ankerdal efter sin nye job-situation har været en del hurtigere end tidligere til at få løst stort og småt i foreningens tjeneste, og det ser bestyrelsen som et signal om, at Steen Ankerdal fortsat vil være et stort aktiv for bestyrelsen.
Bestyrelsen var enig om at indstille Ankerdal til genvalg på generalforsamlingen og beklagede sig kun over én ting, nemlig at Steen Ankerdal ikke ville fortælle nærmere om de planer, han går og pusler med.

Vi agter dog at afsløre Ankerdals hemmelighed her på hjemmesiden i morgen.
Han tog til jobsamtale efter bestyrelsesmødet, og hans eneste kommentar i aftes lød:
- Jeg fik jobbet...!

PS. Vi ved godt, hvad det er, men vi må ikke sige det...