Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Massiv opbakning fra medlemmerne

Lørdag d. 25. april 2015

Kære DS-medlem
Tilbagemeldingerne om vores deltagelse i AIPS’ nye samarbejde og prisoverrækkelse med Abu Dhabi Media har været massiv fra jeres side.
Vi husker ikke, om der nogensinde har været så stor en mail-reaktion på noget i vores forening.
Vi tog som nævnt ikke stilling til DS’ deltagelse i konkurrencen. Vi ville lade det være op til medlemmerne og høre jeres mening til næste generalforsamling.
På baggrund af den massive modstand (telefonisk og på mail) har vi nu vurderet, at der ikke er grund til at vente på at høre jer. I har talt og vi deler jeres opfattelse af, at DS ikke skal være med. Og således vil vi lade AIPS vide, at Danske Sportsjournalister ikke deltager i Abu Dhabi Medias/AIPS’ konkurrence.
Blandt argumenterne fra medlemmerne var bla. der følgende:
”Det kan ikke være morsomt at blive hyldet af en flok arabiske røvere”
”Abu Dhabi Media er ejet af regimet i De Forenede Arabiske Emirater, hvor der hverken er presse- eller ytringsfrihed. Journalister bliver straffet og bloggere bliver fængslet, hvis de kritiserer styret.”
”Og når vi nu taler om AIPS: Vi lever i en tid, hvor ufatteligt mange journalister bliver dræbt eller fængslet på grund af deres arbejde. Derfor er det ærlig talt beskæmmende, at AIPS lader sig korrumpere af det ene diktatoriske styre efter det andet. Jeg nævner i flæng Qatar, Aserbajdsjan og nu Emiraterne.”
”Sådan en pris sponsoreret af Abu Dhabi Media kan vi aldrig modtage. Så ville vi gøre os skyldige i præcis det samme, som DBU er blevet kritiseret for.”
Vi agter at viderebringe vores beslutning til vores nordiske kolleger, når vi i maj deltager i Nordisk Kongres. Da vil vi også høre mere om, hvorfor vores nordiske venner har valgt at deltage.
Vh og god weekend
Bestyrelsen