Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Formandens beretning 2016

Tirsdag d. 15. marts 2016

Formandens Beretning 2016

Kære sportsjournalister, kære kolleger. Velkommen til vores dag og aften.
Jeg kan på ingen måde indlede denne beretning uden at sige, at det har været – lad os kalde det – et interessant år for mig som formand, og for Danske Sportsjournalister som forening.
Qureshi-sagen har bragt os på landkortet, og jeg tror ikke, at vores lille brancheforening har været så hyppigt omtalt og eksponeret som i de hektiske dage i december måned. Ja, så sent som i dag viser resultatet af B.T.s undersøgelse omfanget af, hvad der er foregået.
Q og hans kilder eller mangel på samme har skabt dønninger internt og eksternt, men alligevel står jeg her på denne Sportsjournalisternes dag som en tilfreds formand.
I sidste uge var vi 40 medlemmer samlet til to timers etikmøde, som jeg ikke tøver med at kalde for en stærkt inspirerende oplevelse. Etikkens død i sportsjournalistik er i hvert fald stærkt overdrevet, og den lyst til at tale og debattere vores fag og dets udfordringer om muligheder, giver mig tro på noget godt.
Det samme gør den her forsamling i dag. Vi er omkring en fjerdedel af samtlige medlemmer til stede. Fra de yngste til de ældste, fra nord og syd og fra alle medier og afkroge af branchen.
Et af mine mål som formand for DS har netop været, og foreningen skal være der for alle – og i aften er vi i den grad sammen på kryds og tværs. Men stadig med samme reference. Og med mulighed for at hente inspiration.
Jeg er stolt af, at vi på sådan en aften lader det kollegiale og faglige mødes.


Normalt ville jeg også indlede formandens beretning med at mindes de medlemmer, som er gået bort i det forgange år, men glædeligt er det, at I er både seje og sunde derude.
Og lad os da i øvrigt skåle for det – og for det gode helbred.

Nå! 2015 i DS vil på trods af mange gode tiltag nok altid blive husket for Qureshi-sagen. Eller Q-gate. For Calandrelli og Oscar Rodrigues.
Det var et bestyrelsesmedlem og en meget synlig sportsjournalist i mediebilledet, som blev taget i at bruge journalistiske metoder, der ikke alene var uetiske, men også nærmest chokerende for de fleste af os.
Omfanget af sagen udviklede sig i takt med forbløffelsen, og som formand oplevede jeg gennem en længere periode at være omme på den anden side af mikrofoner og notesblokke for at forsvare vores stand og understrege, at Danske Sportsjournalister ikke sådan generelt går rundt og citere fiktive personer.
Det var en lærerig proces for mig, men jeg har indtryk, at hele den her på mange måde stærkt ulykkelige sag også har været en læring for mange andre i vores kreds.
Etikmødet i sidste uge bekræftede det, og de mange samtaler jeg har haft med en del af jer – både tidligere chefer, nære kolleger og bekendte med Qureshi har gjort det samme.
Der kan sagtens godt komme noget godt fagligt ud af det her.
Michael Qureshi er – som I ved – hverken medlem af bestyrelsen eller Danske Sportsjournalister længere. Og ja, han har skadet branchen og ikke mindst sig selv voldsomt med sine handlinger, men jeg vil også gerne her i dag understrege, at jeg i journalistikken lige som i livet generelt er stor tilhænger af princippet om tilgivelse.
Jeg blev af et medie spurgt, om Qureshi nu var udelukket af DS for altid, hvilket i mine øjne er et spørgsmål, man ikke kan svare ja til. Når man føler sig svigtet, snydt og måske endda bedraget, kan det være svært at vende den anden kind til.
Men selv i straffeloven er livstidsstraf tidsbegrænset.
Heldigvis er der også andre - mere positive ting - at tale om i aften.
Senere skal vi hylde en række prisvindere, både i vores relativt nye fem priser inden for forskellige dele af sportsjournalistikken, og selvfølgelig den efterhånden gamle og traditionsrige kåring af Årets Sportsjournalist.
Læser man samtlige nomineringer og begrundelser igennem tegner der sig heldigvis et meget tydeligt billede. Et billede af engagement, af dedikation og af en vilje til at brænde igennem. Det gælder for de yngste i Steen Ankerdal-prisen til nogle af de mest rutinerede, som faktisk udgør feltet af kandidater til Årets Sportsjournalist.
Og der bliver gjort en forskel. Tænk tilbage på 2015, hvor kontorgangene i FIFA og UEFA – ja, sågar i DBU rystede. Min påstand er, at det havde de ikke gjort uden den kritiske sportsjournalistik. Den er kommet fra mange steder i verden, men også fra Danmark.
Herhjemme er jeg samtidig mere end tryg ved, at der her i salen og rundt om på redaktionerne sidder ambitiøse journalister, der lige fra lokalområdets mindre ligaklub til idrættens øverste organer er klar til at se både kærligt og kritisk på stofområdet. Og stille de rigtige spørgsmål. Det hylder vi også i dag og i aften.


Endelig vil jeg gerne bruge et par sætninger på at tale lidt om kollegialitet. Det sidste år har om noget vist, synes jeg, at vi grundlæggende alle sammen er fanget på den samme ø, hvad enten vi vil det eller ej.
Så kan vi løbe om kap, forsøge at springe højest og til tider også råbe i munden på hinanden, men grundlæggende skal vi have et lille øko-system til at fungere, og det er blandt andet vores opgave i bestyrelsen.
Derfor vil jeg også gerne sige tak til mine kolleger i Danske Sportsjournalisters bestyrelse, som yder et stort frivilligt arbejde. Men også en tak til jer 110 medlemmer, der er kommet her i dag for – javel, at hygge jer og få lidt at spise og drikke, men også for at være gode kolleger, at udveksle meninger – og at få dansk sportsjournalistik til hele tiden at bevæge sig fremad.
Det forgange år har været det hidtil hårdeste af mine fem som formand for Danske Sportsjournalister, men ved indgangen til et spændende 2016 med en af de helt store sportssomre, er der heldigvis ikke rokket ved min grundlæggende tro på foreningen og på fællesskabet.
God fest, og hold hovedet højt.