Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Formandens beretning

Tirsdag d. 6. marts 2001

Danske Sportsjournalister holdt generalforsamling på Odense stadion i dag.

Formand Flemming Thor Madsen aflagde følgende beretning:

Det hører til bestyrelsens triste pligt at indlede generalforsamlingen med at mindes kollegaer, som ikke længere er mellem os.
Vi er efterhånden en gammel forening, der også har gamle medlemmer. Det smerter hver eneste gang men måske endnu mere, når det er medlemmer, som slet ikke nåede at leve livet fuldt ud. Siden sidste års generalforsamling har vi skullet tage afsked med otte medlemmer.

Ole Vesterskov, tidligere sportsredaktør på Vendsyssel Tidende døde 72 år gammel.
Han var Stenhuggersøn fra Skaden, men i stedet for at gå i faderens fodspor, huggede han i skrivemaskinen. Først fra 1946 på Fjerritslev Avis, hvorefter han kom til Vendsyssels Tidende den 1. november 1952. Her arbejdede han på sportsredaktionen i 38 år, indtil han i 1991 gik på pension. Men han fortsatte dog sit virke på avisen, idet han om søndagen skrev referater fra seriekampe.

Pressefotograf på Fyens Stiftstidende Benny Ahlmann-Jensen gav os alle et chok, da han pludselig døde af en blodprop kun 53 år. Han arbejdede for Fyens Amts Avis fra 15. juli 1970 til 1. maj 1973, hvorefter han flyttede til Stiftstidende. Han var en vellidt kollega, og noget af det sidste han lavede var for Danske Sportsjournalister, da han leverede billederne til Den Gyldne Pen fra et fyraftensmøde med Bo Johansson og Fl. Serritslev.

Endnu en fynbo gik bort. En af fortidens store fightere i sportsjournalistikken Ove P. Henriksen fra Odense døde 82 år gammel. Han var i mange år ansat på Fyns Tidendes sportsredaktion.

Endnu en god pressefotograf-kollega døde. Kurt W. Sørensen fra Jyllands-Posten døde 61 år. Han var ansat på JP fra 1971 til 97, hvor han måtte trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af svigtende helbred.

I November døde en af foreningens tidligere formænd. Carl Ettrup, der ved sin død boede i Brede nord for København, var fra 1950 til 57 formand for DS. Ettrup blev født i 1912, og han startede sin journalistiske karriere i 1932 på Møns Folkeblad, og det fortsatte på Møns Dagblad, Nordjysk Tidende og Venstres Folkeblad, inden han i 1939 kom til Politiken. Tre år senere afløste han ’Mister Smile’ Emil Andersen, som chefredaktør for Idrætsbladet. I 1956 blev Idrætsbladet og Politiken slået sammen, og det fik Ettrup til at forlade sportsjournalistikken. Han kom videre til Lolland/Falster Folketidende, Dagens Nyheder, Ritzau Bureau og Københavns Radiuo før han blev pensioneret den 1. august 1980. Han satte sit præg på Danske Sportsjournalister i 50’erne og huskes af vore ældre medlemmer som en dynamisk kollega, der var en værdifuld arbejdskraft for foreningen.

Nytåret bød på en trist nyhed. Klaus Hansen, kun 46 år og medarbejder på Fyens Stiftstidende, døde efter længere tids sygdom. Klaus blev første gang kendt som en dynamisk leder i B 1913, og i 1986 blev han Årets leder i dansk fodbold. Klaus Hansen var oprindelig uddannet lærer, men i 1993 fik han job som skolekonsulent på Fyens Stiftstidende samtidig med, at han arbejde på bladets sportsredaktion, hvor han tog sig af seriefodbolden. Senere fik han tilknytning til bladets Odense-redaktion. Han var i 1997 dirigent på vores generalforsamling. Klaus Hansen havde fået lægernes dom om, at der ikke var noget at stille op mod kræftsygdommen. Men på imponerende vis bevarede han humøret. Senest så vi det ved sidste års generalforsamling og fest på færgen Danmark, hvor Klaus deltog.

Og få dage senere – den 5. januar – døde en af de mest markante personligheder i dansk sportsjournalistik. Per Høyer Hansen blev 59 år.
Høyer var årets sportsjournalist i 1992. Han vil specielt blive husket for sine velskrevne bøger og VM-fodbold. Han forstod i disse og andre bøger og artikler at kæde fodbolden sammen med andre væsentlige samfundsforhold. Som 44-årig fik Per Høyer publicitsprisen, om påskønnelse for ’fornyelse af sportsjournalistikken’.
Per læste jura, da han i 1963 blev tilknyttet Ritzau som fodboldmedarbejder om søndagen. Og fodbolden var mere interessant end jura, mente Per, der blev fastansat på Ritzau. Fra 1967 til 1978 var han på Information, ligesom han også har arbejdet på Weekendavisen med udenrigspolitisk stof som speciale, men siden 1978 har han for Tips-Bladet skrevet om dansk og international fodbold. Der var ikke den ydmyge klub, som Per ikke kunne skrive en lang og læseværdig artikel om. Med Pers farvel har Danske Sportsjournalister mistet en af de helt store skribenter.

Og januar sluttede med et farvel til BT-journalist Kalle Kvist fra Aalborg. Han vidste, han var mærket af en ondartet kræft. Alligevel formåede han at holde humøret, og han kunne samtidig skrive i sin avis om sin sygdom. Det var stærk læsning.

Må jeg bede forsamlingen rejse sig og holde et øjebliks stilhed, mens jeg udtaler et
ÆRE VÆRE DERES MINDE.


Da jeg for et år siden indledte min første formands-beretning stod vi overfor foreningens store fest på færgen Sjælland. Bestyrelsen var blevet enig om, at ’fyre’ en del penge af på et arrangement, som forhåbentlig ville blive husket nogle år frem. Og jeg tror vi gjorde rigtigt ved at bruge en del af formuen – måske kassereren er uenig?.

Det er sundt engang imellem at slappe af sammen med kollegaer, som man normalt kun ser sporadisk på pressepladserne til fodbold, håndbold, ishockey eller hvad det nu er vi er ude til. Og at vi så alle fik lov til at tage vore bedre halvdele med, gjorde ikke oplevelsen dårligere. Tak endnu engang for en god stemning og fest.

En bestyrelsesberetning på Danske Sportsjournalisters generalforsamling burde kunne stå på et enkelt A-4 ark. På vores hjemmeside har net-doktor Poulsen fortalt alt, hvad jeg sådan set skulle fortælle i min beretning. Og da vi ved, at hjemmesiden bliver læst af rigtig mange næsten hver dag, skulle jeg kunne sætte punktum her. Men jeg vil dog lige komme med et par enkelte kommentarer.

Vi er i dag medlemmer af en forening, som er vokset ganske betydeligt i de seneste år. I 1987 var vi 296 medlemmer, året efter 335 og i dag er vi 624. Det er rekord. Og en fremgang på 32 medlemmer i forhold til sidste år.

Vi i bestyrelsen er selvfølgelig glade for, at så mange bakker foreningen op. Det gør os stærkere, og det betyder også, at vi bliver taget alvorligt i mange sammenhænge. Vi kunne glæde os over, at nogle af vore medlemmer var indstillet til Cavlingprisen. For andet år i træk var Olav Skaaning Andersen, Lars Jørgensen, Torben Rask og Niels Chr. Jung indstillet på grund af deres artikler om dopingproblematikken inden for cykelsport Sidste år var Olav og Jung ansat i DR og Rask og Lars på Ekstra Bladet. I år er de samlet hos Ekstra Bladet, men alligevel var det ikke nok til at komme først over stregen. Som bekendt blev det Kim Dahl Nielsen og Kasper D. Borch fra Jyske Vestkysten, der fik prisen med deres artikler om de glemte danske golfveteraner. Tillykke til vinderne og det samme til EB-firkløveret.

Også på fotografernes side har vi set flere flotte skud, og igen er der tilgået danske fotografer priser. Vi kan ved selvsyn se nogle fine pletskud i Den Gyldne Pen, og for dem, der ikke skulle vide det, kan jeg oplyse, at Årets Presse-foto udstilling netop er åbnet her i Odense.
Jeg er overbevist om, at det ikke er sidste gang, vi ser danske sports-journalister og fotografer i kamp om kommende priser. Vi har en utrolig dygtig flok. Da vi i bestyrelsen fik indstillingerne til Årets Sportsjournalist kunne vi se, at der har været mange journalistiske højdepunkter i året, der er gået.

Det er over de dage, hvor vore kollegaer betragtede os som ’bare dem med fodbold på hjernen’. I har været med til at skabe respekt om vort fag. Foreløbig tak – og fortsæt bare i samme journalistiske spor.

Foreningens debatside bliver brugt. Både på godt og ondt. Senere – under eventuelt - kommer Steen Ankerdal med et indlæg om moral i dansk sportsjournalistik.
Alligevel er det dejligt, når medlemmerne blander sig i debatten. Det viser, at vi har en medlemsskare, der er aktive. Så selv om der – set i mine øjne – har været et par uheldige indlæg, vil jeg håbe, at alle fortsat har lyst til at blande sig i debatten.

På et tidspunkt var der en del skriveri om billetkvoten til EM-slutrunden i fodbold i Holland/Belgien. I min leder i Den Gyldne Pen fra september tog jeg sagen op under overskriften ’Barnepige’.
Bestyrelsens opfattelse er fortsat, at billetfordelingen ligger udenfor DS-regi. Det viste sig, at alle ved EM kom ind til de kampe, som de ville se. Godt nok efter at være skrevet op på en venteliste. Ikke en optimal måde, og det er UEFA klar over.
Som jeg skrev i min leder i september, fik vi stor hjælp af Frits og Højmark. Jeg siger ikke, vi fik en særbehandling, men de hjalp vore medlemmer med måske mere, end de var klædt på til.
Derfor er det vores opfattelse, at UEFA rettede på de forsyndelser, som de hollandske/belgiske arrangører begik i fasen op til EM. Det er også vores opfattelse, at det ikke havde gavnet de danske sportsjournalisters interesser i fremtidige slutrunder, hvis vi havde lavet et stort brok-nummer ud af noget, som UEFA langt hen af vejen klarede under slutrunden.
I forhold til Danmarks størrelse og landsholdets resultater i slutrunden kan vi ikke være utilfredse med den kvote af billetter, som vore medlemmer fik. Vi er i bestyrelsen af den opfattelse, at protester ikke havde givet flere billetter til de utilfredse, men muligvis færre til Danmark som helhed. Vi mener, det stille diplomati med personlig kontakt og samtale er den fornuftigste og mest virksomme måde at løse problemer på – og den strategi fulgte vi også her.

Ang. overskriften ’Barnepige’ er der fortsat ingen medlemmer af DS, der er sendt til EM betalt af DS eller bladene for at varetage kollegiale fællesinteresser. Vi er der for vores arbejdsplads, for at levere en maksimal indsats. Men det betyder selvfølgelig ikke, at et bestyrelsesmedlem ikke vil hjælpe, hvis vi kan. Men en fælles ’praktisk gris’ er der ingen fra DS-bestyrelsen, der er. Man kunne selvfølgelig akk. en sådan – men ville bladene betale for en sådan?? Og ville vi sige sige OK til, at vedkommende tog en akk. fra den samlede danske kvote.?? Jeg tror det ikke..

Bestyrelsen har også været på banen angående ’Midnatshåndbolden’ i DR. Mange af vore medlemmer har været utilfredse med det nye tiltag. Ikke fordi de ikke gider arbejde kl. 22, men fordi de ikke kan. Der er noget, der hedder deadline.
Vi har derfor skrevet til Danske Håndbold Forbund, hvor vi med beklagelse har set det nye tiltag ført ud i livet. Alle vore medlemmer er parate til at dække håndboldliga-holdene tæt, men det nye spilletidspunkt giver mange problemer. Det kan være, at tiltaget betragtes med store perspektiver i DHF, men vi i bestyrelsen mener, det er en kostsigtet løsning og desværre også en belastning for samarbejdet.

Og når vi nu er ved håndbolden, så arbejder vi på at hjælpe John Jakobsen fra Grønlandsposten, der var i Frankrig for at dække VM i herrehåndbold.
John kom lidt sent med sin akkreditering, men fik det ordnet pr. telefax med det franske forbund. Han sendte samtidig en check på 1000 F-franc.
Men da han kom derned, var der ingen, der kendte til hans akkreditering og ingen vidste, hvor pengene var. John Jakobsen fik hjælp fra den grønlandske delegation, idet han fik en spiller-akkreditering, som gav plads i presserummet men ikke en presseplads i hallen. Rasmus Bech fra bestyrelsen er sat på sagen, og vi håber, at vi kan hjælpe John.

Vi har også i årets løb haft et par samtaler med Ekstra Bladet, der håbede, at Danske Sportsjournalister ville gå mere aktivt ind i Hall of Fame, som bladet på en måde næsten er ene om. EB ville meget gerne have flere involveret i Hall of Fame, og vi var positive. Vi vil meget gerne være med på sidelinien, være med til at fremme projektet, men foreningen gjorde Ekstra Bladet det klart, at vi ikke er interesserede i at blive en af hovedpersonerne og i hvert fald ikke være med økonomisk.


Vi måtte igen i år skuffe UEPS, idet vi igen besluttede ikke at ville stemme på den bedste sportskvinde og – mand i Europa. Vi har holdt en mindre pause i denne afstemning. Vi har gjort det med hensyn til doping-misbruget. Vi mener fortsat ikke, at de aktive har ryddet op i ’misbruget’. Senest har der været nye eksempler fra ski-VM i Lahti i Finland. Selv om vi ved at lade være med at stemme også udelukker de ’rene’, så hellere det end pege på en person, som kort efter bliver taget med fingrene nede i doping-glasset.

Rasmus Bech og Tommy Poulsen var med ved AIPS-kongressen i Brasilien. Vi har på vores hjemmeside og i Den Gyldne Pen fulgt den danske ’bulderbasse-duo’ danse samba med de tunge AIPS-drenge. Det må have været et syn.

I år - den 22. til 27. maj - er det i Toronto, der er faglig kongres. Kasserer Fl. Olesen og jeg tager til Canada, og selv om vi ikke danser så godt som ’bulderbasse-duoen’, håber vi, at vi kan finde takten, så vi kan få noget nyt frem i den debat om internetjournalisternes rolle i AIPS, som Bech og Poulsen programsatte sidste år.


Når vi er færdige med denne generalforsamling kaster vi al vor opmærksomhed på den Nordiske Kongres, der holdes i København i fra 8. til 11.maj. Vi er langt fremme i planlægningen, og er der nogle af medlemmerne, der vi deltage, kan de henvende sig til Rasmus Bech. Vi har endnu et par pladser, men kan selvfølgelig her og nu ikke garantere at alle, der vil med, kommer med. Men kontakt Rasmus, og vi skal hurtigt vende tilbage. Det er selvfølgelig gratis at deltage. Det eneste man skal betale er ens fridage.

Jeg vil slutte min beretning med en undskyldning. Vi har ikke været gode nok i bestyrelsen til at få os med på Den journalistiske Efteruddannelse og der er ingen sportsjournalistuddannelse på Danmarks Journalistuddannelse. Vi måtte desværre aflyse kurset ’Sport og Fascination’ i Vejle. Jeg ved, der er noget efteruddannelse på vej, og det vil være noget, som vi må prioritere højt det kommende år. Også de populære ’Fyraftensmøder’ skal vi have set på, og her kunne Regionsformændene måske komme ind med en indsats.

Men jeg vil stadig gøre opmærksom på, som jeg også gjorde sidste år, at DS fortsat yder støtte til uddannelsesrejser og efteruddannelser, når bestyrelsen har set en god og relevant ansøgning.

Vi fik fejret år 2000 på en god måde. Og det gjorde vi, fordi så mange ville være med. Det blev dyrt, men det vil vores nye udmærkede kasserer Fl. Olsen fortælle mere om lidt senere.

Afslutningsvis er det min opgave at takke kollegaerne i bestyrelsen for arbejdsåret og indsatsen. Specielt til dig net-doktor Tommy, der er foreningens ansigt ud-af-til i det daglige. Det er dejligt at have en så fin sparringsparterne som dig – også selv om du først er frisk og udsovet, når vi andre spiser frokost.

Flemming Olesen overtog HC’s kasserer-job for et år siden, og selv om I lidt senere i hans regnskab kan se, at han ikke kan fremvise samme overskud, som HC, er vi i bestyrelsen overbevist om, at vi har fundet en dygtig kasserer

Endelig bliver der nu et sidste farvel til HC Møller. Han er for længst gået ud af bestyrelsen, men har i det sidste år haft små-opgaver, men nu har vi fået det hele lagt i hænderne på den siddende bestyrelse. Tak for en stor og lang indsats HC, og god tur til All England, som du drager ud til i morgen.