Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Aktuelt lukker

Torsdag d. 5. april 2001

Dagbladet Aktuelt bringer selv følgende triste nyhed på sin hjemmeside:

Efter et timelangt møde i A-Pressens og dagbladet Aktuelts bestyrelser torsdag eftermiddag blev Aktuelt indstillet til lukning af sine ejere i fagbevægelsen. Dermed lukker verdens ældste arbejderavis efter at have udkommet i 130 år.

Med lukningen står Aktuelts 125 ansatte, hvoraf de 55 er journalister, nu til at blive fyret. Efter en usædvanlig lang og intens diskussion kom beslutningen om lukning. Bag beslutningen ligger først og fremmest det faldende oplag - i øjeblikket sælger avisen kun godt 25.000 eksemplarer om dagen. Samtidig har store udgifter, blandt andet til husleje i bladhuset på Københavns havnefront, spillet en rolle.
Endelig har der været kritiske røster fra dele af fagbevægelsen over at fagbevægelsens egne medlemmer ikke længere er avisens kerne-målgruppe.
Avisen har gennem de seneste år fået godt 60 millioner kroner i direkte tilskud fra LO.
Bestyrelsen forhandler i øjeblikket videre om fremtiden for A-pressens øvrige selskaber.