Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Struckmann fylder 70

Onsdag d. 25. juli 2001

En af de gamle kæmper i dansk sportsjournalistik Hans Erik Struckmann fylder 70 år på fredag den 27. juli.

Selv om han har slået sine folder i hovedstaden, er Struck faktisk født i Struer som søn af arbejdsmand Karl Struckmann.

Oprindeligt var han handelsuddannet, men i 1959 startede han en journalistisk free lance virksomhed, og den 1. juli 1961 blev han ansat på Aktuelt.
Det var her, han grundlagde sit ry som en hårdtslående skribent.

Den 1. februar 1985 skiftede han til Snedker- og Tømrerforbundet.

I dag nyder han sit otium på Åboulevarden 10 i København.

Det er en særlig glæde for Danske Sportsjournalister, at nogle af de gamle fightere stadig møder op til vore aktiviteter, og på det punkt er Struck et forbillede for alle vore veteraner.

Ikke blot viser han sit milde ansigt - han deltager også i debatten og ikke mindst i det sociale sammen med gamle arbejdskolleger.

Danske Sportsjournalister kipper med flaget på fredag, og en anden tidligere Aktuelt-medarbejder Steen Ankerdal er DS' mand på stedet for at trykke Struck i hånden på hans store dag.