Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

DM i tennis med Jimmy Bøjgaard

Onsdag d. 8. august 2001

FLOT TENNIS-DM AF HERNING


- HEINO ØSTERGAARD FIK FLOTTE SEJRE - BLANDT ANDET OVER NUMMER 32 I DANMARK,
CHRISTIAN PELLE, FARUM

- JIMMY BØJGAARD OVERLEVEDE SEKS MATCHBOLDE MEN TA'R ET TIGERHOP PÅ
RANGLISTEN EFTER FLOTTE SEJRE

- MAJKEN ANDY MADSEN TO BOLDE FRA HOVEDTURNERINGEN

- ØSTERGAARD/BØJGAARD KVAL'EDE IND MEN TABTE TIL SEEDET 1

>
>Hernings tre deltagere ved de danske mesterskaber i tennis, fik et
>strålende udbytte af anstrengelserne i det stærke selskab.
>Alle nåede kvalifikationsfinalen i deres singlerække mens Heino Østergaard
>og Jimmy Bøjgaard endda kvalede ind i herredouble, hvor de dog i 1. runde
>trak det 1. seedede par, Jens Anker Andersen og Mads Gottlieb fra
>værtsklubben KB i København, der vandt 6-2, 6-3.
>- Vi havde håbet på at trække Tauson og Fetterlein eller også en
>overkommelig modstander. Jeg føler vi var blandt de otte bedste, og altså
>gode nok til i hvert fald en kvartfinale, men sådan er det med lodtrækning,
>siger Heino Østergaard, der sammen med makker Bøjgaard indkasserede det
>første nederlag i double i et år. I holdkampe er de ubesejret i to år!
>Mod Andersen/Gottlieb kom Herning-parret bagud 0-3 med dobbelt-break i
>begge sæt, og det var for svært at kæmpe sig op fra.
>- I 2. sæt er vi ellers lige ved at komme tilbage med 3-5 og fordel i deres
>serv. Men vi manglede noget skarphed, og så holdt vi ikke min serv en
>eneste gang, konstaterer Heino Østergaard.

FLOTTE SINGLESEJRE

>I herresingle kom begge Herning-spillere i kvalifikations-finalen, da de
>hver vandt et par flotte sejre.
>Heino Østergaard over kvalens 3. seedede Christian Pelle fra Farum, der
>blev besejret så sikkert som 6-3, 6-2 mens Thomas Oggesen fra Århus 1900
>måtte nøjes med fire partier efter 6-1, 6-3.
>Men Søren Spanner fra Lyngby kunne han ikke klare. 2-6, 2-6 betød farvel
>til drømmen om en plads blandt de 32 i hovedturneringen.

BØJGAARD OVERLEVEDE SEKS MATCHBOLDE

>For Jimmy Bøjgaard blev det på mange måder en vanvittig weekend. I første
>kvalifikationskamp spillede han dette års DM's suverænt længste kamp, hvor
>han efter at have været nede med hele seks matchbolde i 2. sæt, alligevel
>vandt 6-3 i afgørende sæt over Mathias Jarski fra Vallensbæk. I en kamp der
>tog godt og vel tre timer...
>Han tabte 1. sæt efter tiebreak efter at have ført sættet igennem, og i 2.
>sæt var han nede 4-5, 0-40 da et par gode server afværgede de første tre
>matchbolde. I tiebreakeren kom Bøjgaard så bagud 3-6, men overvandt igen
>tre matchbolde og vandt tiebreakeren 9-7.
>- Jeg følte ikke jeg ramte boldene særlig godt, men jeg ville ikke ryge ud
>af DM allerede efter første kamp og kæmpede. I midten af 2. sæt var jeg dog
>helt flad men kom over krisen og var helt cool i tiebreakeren. Og så tænkte
>jeg, at jeg i hvert fald ikke ville kæmpe så hårdt og så alligevel tabe,
>forklarer Bøjgaard, der kom bagud i 3. sæt men igen fik kæmpet sig tilbage.
>Ved 4-3 til Herning-spilleren fik hans modstander krampe og derfor fik han
>de sidste to partier forholdsvis ubesværet.
>Dagen efter leverede Jimmy Bøjgaard en overraskelse, da han sendte den
>noget højere rangerede KB'er, Jimmy Scherff, ud af turneringen med cifrene
>6-1, 3-6, 7-5. Den kamp tog to timer og så var han helt flad i kval-finalen
>mod Morten Schultz fra Århus 1900 som vandt 6-1, 6-0. Herning-spilleren
>tager dog et stort hop fremad på den danske rangliste. Måske hele 30
>pladser til en placering omkring nummer 120.
- Jeg spiller ikke så mange turneringer men mest holdkampe. Men det er mange
år siden jeg har slået så højt rangeret en spiller, så det giver da blod på
tanden. Nu skal den ha' en skalle her i de sidste måneder udendørs, siger
Jimmy Bøjgaard, der efter et helt tennisliv i Herning nu ta'r fat på de
sidste måneder af en flot karriere i barndomsklubben. Til november bosætter
han sig i København.

ANDY MADSEN TO BOLDE FRA

>Majken Andy Madsen var blot to bolde fra hovedrunden i damesingle, men
>efter fremragende spil i næsten to sæt tabte hun alligevel 0-6, 7-5, 6-4
>mod Julie Hoffmeyer fra KB.
>- Mit evige problem med ikke at kunne lukke kampene. Det stod lige ved både
>5-3 og 5-4 til mig i 2. sæt, men alligevel bliver jeg nervøs, sagde en
>ærgerlig Andy Madsen, der gerne ville have haft endnu en kamp før august
>måneds holdturnering, der for Hernings vedkommende begynder med 1.
>divisionsmatchen ude mod Århus 1900 på søndag.
>- Det ser fornuftigt ud. Kun Lars Houe og Adisa Salibasic har ikke spillet
>kampe i sommer. Majken skulle måske gerne lige have haft en mere ved DM
>mens Anders Vangkilde, Heino og jeg selv virkelig har fået spillet os i
>form, siger en fortrøstningsfuld kaptajn Jimmy Bøjgaard før de kampe der
>afgør, om Herning kan blive i 1. division.


Yderligere oplysninger:
Heino Østergaard: 97 12 58 01
Jimmy Bøjgaard: 20 24 20 11
Majken Andy Madsen: 21 49 96 32



_________________________________________________________________
Get your FREE download of MSN Explorer at http://explorer.msn.com/intl.asp