Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ankerdal klapper hesten

Fredag d. 10. august 2001

PRESSEMEDDELELSE

KLAP (lige) HESTEN

Ungdom og heste flokkes i Bernstorffsparken til Sportsrideklubbens internationale ridestævne, hvor der er mulighed for at klappe en hest og ride en pony.

Gratis glæder er ikke at foragte – slet ikke lige efter en dejlig lang sommerferie.
I denne week end er der gratis adgang til Bernstorffsparken, hvor Sportsrideklubben er vært for syv nationers pony-, junior- og ungryttere ved det internationale ridestævne i springning, INTERNATIONAL GOLDEN YEARS TROPHY.
Med start fredag den 10. august klokken 9.00 og finale søndag eftermiddag klokken 15.30 i den internationale turnering for juniorer og Young Riders – ryttere der højst er fyldt 21 i år – starter 70 ponyer og 90 heste godt 600 gange på tre dage. Tempoet og udfordringerne på springhøjder op til 1,40 meter garanterer både spænding og dramatik i de mange konkurrencer, der indgår i stævnet i Bernstorffsparken. Der bliver kort og godt meget at se på.
Lørdag eftermiddag mellem 14 og 15.30 er der et frisk rideshow hvor ryttere og forældre dyster mod hinanden.

Børn med lyst til at klappe hesten – og lidt mere - kan få en ridetur på pony.
INTERNATIONAL GOLDEN YEARS TROPHY for Young Riders – er en turnering for juniorer (max. 18 år) og for unge ryttere (max. 21 år). Turneringen med rødder i Belgien blev startet for at give unge springryttere konkurrencer på højere niveau, end de var vant til.
Det er første gang, at et af de seks indledende stævner holdes i Danmark. Dette i ”Parken” er det sidste inden semifinalerne i Barcelona, hvor søndagens vindere er garanteret deltagelse sammen med de 25, der har flest points i kvalifikationsstævnerne.
Toyota er sponsor for Golden Years Trophy-serien, hvor førstepræmien på søndag er 3500 kroner, andenpræmien 2500 kr og tredjepræmien 1500 kroner, 4.præmien 1000 kroner og 5.præmien 500 kroner.
Vinder en rytter også andre klasser i løbet af de tre raske dage
kan den samlede præmiesum hurtigt nå over 10.000 kr. For de fleste falder pengene på et tørt sted, fordi der er mange udgifter til transport, hestepleje, startpenge mm.
Deltagerne kommer fra Sverige, Polen, Tyskland, Holland, Belgien, Østrig og Danmark. Blandt de danske deltagere med udsigt til en topplacering er Sportsrideklubbens nordiske mester Sarah Møller Petersen på ”Lancelot” og Tina Lund på ”Lanthanid”. De to 19-årige springtalenter er klassekammerater i Hillerød, hvor de til sommer bliver færdige med HH på den såkaldte Team Danmark-linje, der er udvidet med et år, så der er tid både til elitesport og uddannelse.
Golden Years Trophy vil give et fingerpeg, om de danske muligheder ved Europamesterskaberne for Young Riders næste år, der også finder sted i Bernstorffsparken. Hos pony-rytterne er den danske og nordiske mester, og sølvvinder ved EM sidste år, 16-årige Pernille Stribolt, Bjæverskov, et af de bedste bud på en dansk topplacering
Der startes fredag, lørdag og søndag klokken 9 med de meget seværdige og underholdende ponyklasser – og der rides til sidste på eftermiddagen. Søndag med finalestart i INTERNATIONAL GOLDEN YEARS TROPHY kl. 15.30.
Fredag den 10. august
9.00 Ponyspringning, 1,10 meter
11.30 junior og ungrytter, springhøjde 1,25
15.00 Ponyspring, 1,20 meter
17.30 Junior og ungrytter, 135 meter

Lørdag den 11. august
9.00 Ponyer, 1, 15 meter
11.30 Junior (op til 18 år) Young riders (op til 21 år) 1,30 meter
14.00 Holdkonkurence, ponyer -
og show , hvor forældre skal køre bil og hestetrailer ind, børnene rider, hesten tilbage i transportvognen, som så skal bakkes 50 meter ud!
16.00 Holdspring juniorer og ungrytter, 1,35 meter

Søndag den 12. august
9.00 Ponyspring, 1,15 meter
11.00 juniorer og ungrytter, 1,30 meter
13.30 Ponyspring over 1,30 meter
15.30 Golden Years Trophy, Internationalt, juniorer og ungryttere , springhøjde 1,40 meter.

DM FRA 16.-19. AUGUST
I næste weekend, 16.-19. august, dyster nationens bedste springryttere og heste om det danske mesterskab, MÖVENPICK CUP, i ridebane-springning i Bernstorffsparken, hvor stævnet også starter klokken 9, men hvor DM-afdelingerne køres således.
TORSDAG DEN 16. august
17.00 DM springning, 1. afd., Bernstorffsparken, Kbh.
FREDAG DEN 17. AUGUST
17.30 DM springning, 2. afdeling, Bernstorffsparken, Kbh.
SØNDAG DEN 19. AUGUST
14.00 DM springning, finale, Bernstorffsparken, Kbh.
Finalen slut senest kl. 16.30

STEEN ANKERDAL, pressesekretær, tlf. 4033 5558