Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

OL-fordelingen

Lørdag d. 21. august 1999

De implicerede parter har nu haft tid til at studere de fire fordelingsmodeller over pressefotografer fra Danmark til OL i Sydney.

Der er søgt syv akkrediteringer til danske PF´ere, men vi har kun fået tildelt fem pladser plus en specialakkreditering, dvs. hvor den pågældende kun kan komme ind til én sportsgren. Han kan dog færdes i den olympiske by på lige fod med de fuldt akkrediterede.

De fire modeller er udsendt til de involverede. Hvis de kan blive enige om én af modellerne, er alle problemer løst.
Hvis der ikke opnås enighed, sendes de fire modeller videre til Danmarks Olympiske Komité med forklaringerne, hvorefter DOK vil foretage den endelige fordeling af fotoakkrediteringerne.

EP - betyder fuld akkreditering.
EPS - betyder specialakkreditering.

Her er de fire modeller:

A:
EP til BT, EB, Politiken, Nordfoto, Jyllands-Posten.
EPS til Preben Søborg.

B:
EP til BT, EB, Politiken, Nordfoto, Preben Søborg.
EPS til Jyllands-Posten.

C:
EP til BT, EB, Politiken, Nordfoto og Preben Søborg.
EPS til 4S.

D:
EP BT, EB, JP, Nordfoto, Preben Søborg.
Eps til Politiken.

Det kan virke uoverskueligt og indviklet, men der er flere krøller på sagen:

Politiken og Ekstra Bladet er de eneste, der ikke kan modtage billeder fra Nordfoto.

Nordfoto er som landets nationale billedbureau tildelt samme præference, som Ritzaus Bureau nyder hos de skrivende.

Der er set på, at BT og EkstraBladet er landets største sportsaviser.

Berlingske Tidende har som eneste landsdækkende morgenavis ikke sin egen fotograf i Sydney.

4S har tilsammen det største oplag af dem, der har søgt.

Preben Søborg har mulighed for at blive akkrediteret hos badmintonforbundet, men han kan først få besked til oktober. Der er deadline for de danske akkrediteringer i september, og vi kan ikke afvente, at Søborg får besked.

Forsøg på at få de danske fotografer til at arbejde sammen i en pulje, blev opgivet.

Uanset hvilken løsning der vælges, vil ovennævnte modeller være uacceptable for et eller to blade.

Som det fremgår af ovennævnte, har det været umuligt for DS at finde en løsning.

Man ved aldrig, om der sker et eller andet uforudset midt i spekulationerne - men ellers må DS for første gang opgive at finde en løsning, som kan tilgodese alle parter, og sende sagen videre til DOK.