Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Philipsen er død

Søndag d. 23. september 2001

Ivan Philipsen, sportsreporter på Jyllands-Posten, døde i dag, kun 56 år gammel af en uhelbredelig sygdom.

Ivan Philipsen blev født i Frederikshavn, og han bevarede sin nordjyske lune, selv om han flyttede til Vejle som elev på Vejle Amts Folkeblad den 15. september 1962 og senere til Århus-området, da han blev ansat på Jyllands-Posten den 1. oktober 1966.

Ivan Philipsen blev en uvurderlig reporter for Jyllands-Postens sportsredaktion. Hans sprog var uforligneligt, og man behøvede ikke at kigge på signaturen for at kunne kende hans helt specielle pen.

Ivan blev en af de førende danske skribenter i speedway og håndbold. Han markerede sig ikke bare med nyheder og reportager, men var også skarp i sine kommentarer, når han fandt uretfærdigheder eller kunne komme med gode forslag til, hvordan tingene kunne gøres anderledes og meget bedre.

Han var en rejsende gesandt for Jyllands-Postens sportsredaktion. Det var lige meget, hvor i verden han befandt sig. Han fik altid sit stof hjem, og hans professionalisme fornægtede sig aldrig.


Fodbold var et anden af hans store stofområder. Han dækkede bl.a. seks VM-slutrunder - fra 1978 i Argentina og til og med VM-slutrunden i Frankrig 1998.

Han var præcis og konkret, og det var næsten umuligt at tage ham i en fejl. Da det endelig skete - han kom til at kalde fodboldlandsholdets træner Bo Johansson for Bernt Johansson - irriterede det denne perfektionist, samtidig med at vennerne endelig havde noget at give igen ved de utallige drillerier i de hyggelige stunder, når arbejdet var tilendebragt.

Ivan Philipsen var flere gange indstillet til Årets Sportsjournalist, og han var med i opløbet flere gange. Han var en reporter, som unge lærte en masse af, og da Jens Hveisel blev årets sportsjournalist i år, pegede han ikke mindst på Ivan Philipsen som en af dem, han havde lært meget af.

Fagligt var Ivan stærk. Han gav alt for sit arbejde, og han elskede det. Han prioriterede sit arbejde meget højt, og han havde den fulde opbakning på hjemmefronten, hvor Alice var en enestående støtte for ham. Det gjaldt både i hans mange år på farten som sportsreporter og ikke mindst i den svære tid, da sygdommen holdt sit nådesløse indtog.

Sidste søndag talte jeg med Ivan for sidste gang. Han udtrykte stor taknemmelighed over den hilsen, Danske Sportsjournalister havde sendt til ham som opmuntring i den svære tid, og virkede i fint humør - som vi alle sammen har kendt ham.

Han besejrede mange kolleger i kampen om nyhederne, men sygdommen kunne han ikke besejre.

Ud over det faglige var Ivan Philipsen en fantastisk kollega og kammerat for alle os, der kom til at kende ham godt.

Han kæmpede for sin avis og sine solo-nyheder, men når det gjaldt det kammeratlige, gik man aldrig forgæves til ham. Talrige gange har han tilbudt kolleger fra konkurrerende blade en hjælpende hånd eller en plads i sin vogn, selv om han faktisk burde bruge tiden bag rattet til en indgående snak med kollegerne fra Jyllands-Posten.

Hjælpsomheden og hans varme hjerte var med til at skabe stor respekt omkring denne jyske fighter, der kæmpede videre med arbejdet, selv da sygdommen begyndte at genere hans udfoldelser.

Ivan var en personlighed, som man aldrig vil glemme.
Han kørte rundt i talrige lande for at tjene sit blad og dække store sportsbegivenheder.

Han brugte kun sjældent bakgearet.

56 år er ingen alder, og det virker meningsløst, at Ivan ikke skulle få lov at nyde sit otium sammen med fru Alice - eller se sin lovende søn Dan udfolde sig i det samme fag, som hans far elskede så højt.

Ud over sin kone Alice efterlader han tre børn, Marianne, John og Dan.

Ivan Philipsen bliver begravet på torsdag klokken 12.30 fra Vestre Kirkegårds Store Kapel.

Æret være hans minde.

Tommy Poulsen