Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Invitation til pressemøde

Søndag d. 7. oktober 2001

Invitation til pressemøde

EMNE: Lodtrækningen til Realkredit Danmark Open

TID: 9. oktober kl. 15

STED: Farum Arena, Stavnsholtvej 41, Farum

Kommer Camilla Martin i halvdel med verdensranglistens nummer et, Zhou Mi, eller nummer tre, Zhang Ning? Og hvordan ser Peter Gades program ud, hvis han skal spille sig helt til tops ved Realkredit Danmark Open? De spørgsmål og mange flere besvares, når Dansk Badminton Forbund offentliggør lodtrækningen til verdens største Grand Prix-turnering - Realkredit Danmark Open - ved et pressemøde i Farum Arena 9. oktober kl. 15.

Til stede er Camilla Martin, Peter Gade og Peter Rasmussen, der hver især vil kommentere deres lodtrækning. Sidstnævnte får ved Realkredit Danmark Open sit comeback efter næsten to års skadespause, og selv om han er tidligere verdensmester, er han nødt til at spille sig gennem kvalifikationen for at komme ind i hovedturneringen.

Landstræner Steen Schleicher Pedersen vil også være til stede for at give sit syn på de danske chancer i turneringen. Fra DBF er desuden direktør Thomas Lund, sportschef Flemming Wiberg og turneringsleder John Hansen klar til at besvare spørgsmål.

Repræsentanter fra Farum Badminton og Farum Kommune er naturligvis også til stede, og kan besvare spørgsmål om selve arrangementet.

Ved pressemødet bydes pressen på et let traktement.

Har man mulighed for at give en tilbagemelding, hvis man kommer, vil det være dejligt.

Vedhæftet findes en Word-fil med samtlige spillere ved Realkredit Danmark Open pr. 4. okt.


På gensyn

Dansk Badminton Forbund

Torben Lollike
Informationschef/redaktør

Tlf. 43 26 21 47 - mobil 20 40 98 89
tolo@badminton.dk - www.badminton.dk