Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Bent Nyegaard fylder 50 år

Torsdag d. 13. december 2001

Bent Nyegaard, tidligere sportsredaktør på Fyns Amts Avis, nu håndboldtræner i GOG, fylder 50 år i dag.

Bent Nyegaard er uddannet lærer, men i 1988 blev han skolekonsulent på Fyens Stiftstidende, og i midten af 90'erne blev han sportsredaktør på Fyns Amts Avis.

Han har dog hele tiden haft en kærlighed til jobbet som håndboldtræner, og da GOG havde brug for Nyegaard på fuld tid, kvittede han sportsjournalistikken og satsede på håndbolden.

Det ville være en tilsnigelse at påstå, at Nyegaard er på nedtrapning, når han runder det skarpe og ikke ufarlige hjørne i dag.
Bent Nyegaard har netop sagt ja til at påtage sig ansvaret for GOG's damehold ved siden af sit arbejde som cheftræner for klubbens herrehold.
Bent Nyegaard er af landets mest respekterede håndboldtrænere, og hvis nogen skulle være i tvivl om hans evner som håndboldtræner, er tre DM-titler og en rivende udvikling i den sydfynske klub et kontant bevis.

Bent Nyegaard holder reception i Gudbjerg Forsamlingshus tirsdag den 18. december fra kl. 14 til 17.
Endnu en bevis på hans prioritering. Han kunne ikke drømme om at rode sig ud i en hård konkurrence med en VM-kamp mod Østrig.
Håndbold først - så fester vi bagefter.