Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Viasat Sport sender spansk fodbold

Torsdag d. 21. februar 2002




Topfodbold fra Primera Division på Viasat Sport

Lørdag 23. februar kl. 21.25

Valencia - Barcelona.

Søndag 24. februar kl. 19.55

Real Betis - Celta Vigo.



Sidste uges målfest i Barcelonas hjemmekamp mod Deportivo var med fem flotte mål på Camp Nou en fremragende fodboldkamp. Så du opgøret på Viasat Sport, bemærkede du måske et tilsyneladende umotiveret brøl af begejstring fra lægterne. Baggrunden var den simple, at stadionspeakeren annoncerede en Villareal-scoring mod Valencia.

For spanske tilhængere betyder ærkerivalernes nederlag nemlig lige så meget som favoritholdets sejre. Og de er ærkerivaler - Valencia Club de Fútbol og Fútbol Club Barcelona - hvilket vil skinne igennem, når de mødes på lørdag. Viasat Sport sender kampen live. Svend Gehrs' velkendte røst og de 49.000 tilskuere på Mestalla i Valencia leverer rammen, når ligaens nummer 1 og 3 står over for hinanden.

Vi holder os indenfor den spanske Top 5, når vi dagen efter sender fodbold fra Sevilla. Her tager Real Betis imod Celta Vigo. Og at det er en topkamp både lørdag og søndag, understreges af intensiteten i toppen af Primera Divison: De fem øverste hold kan alle ende på førstepladsen efter denne 27. spillerunde.

Følg topstriden om det spanske mesterskab og adgangen til de europæiske klubturneringer på Viasat Sport. Direkte:

Lørdag 23. februar kl. 21.25
Valencia - Barcelona.
Søndag 24. februar kl. 19.55
Real Betis - Celta Vigo.

Og glem ikke højdepunkter og mål fra samtlige kampe i den spanske første division:

Mandag 25. februar kl. 21.30
Gol Español

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
OBS: Ønsker du ikke at modtage presseinformation/sport fra TV3/Viasat kan du afmelde dig mailinglisten ved at skrive AFMELD til flg. mailadresse: soren.hedman@viasat.dk

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------