Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Fodbold på TV3, TV3+ og Viasat Sport

Torsdag d. 7. marts 2002

TV3s valg af kampe fra UEFA Champions League og SAS-ligaen
Masser af fodbold på TV3, 3+ og Viasat Sport den næste uges tid

I Champions League drejer det sig næstsidste runde i gruppespillet, og det er nu, holdene skal have point, hvis de vil videre til kvartfinalerne. Både Arsenal og Deportivo la Coruña, hvis indbyrdes opgør er hovedkampen tirsdag, kan sikre sig videre deltagelse i turneringen med en sejr, mens et uafgjort resultat vil forlænge pinen og spændingen for begge hold. Det samme gør sig gældende i onsdagens hovedkamp, hvor Manchester United på Old Trafford tager imod Bayern München. I denne gruppe kan Boavista stadig nå at drible foran et af de to favorithold. I studiet onsdag kan Line Baun Danielsen trække på Brian Laudrup og Preben Elkjærs ekspertise.

I sammendraget tirsdag kan danskerklubben Panathinaikos med en sejr over bundholdet fra Porto tage en af gruppens to pladser i kvartfinalen. Onsdagssammendraget bliver nøglekampen FC Barcelona - Liverpool FC fra den mest åbne gruppe af dem alle. Her kan alle 4 hold stadig gå videre.

Viasat Sport sender natkassekamp, når sporten melder fra på TV3 og 3+. Tirsdag er det Leverkusen - Juventus, hvor begge hold har kniven på struben, og onsdag er det Nantes - Boavista, hvor portugiserne stadig holder deres videre skæbne i Champions League i egne hænder.

I SAS-ligaen skal vi søndag til Vejle, hvor FC København er på besøg. Det lover godt. Københavnerne må have fået blod på tanden efter Brøndbys nederlag i Odense, mens vejlenserne sikkert drømmer om en midterplacering i rækken nu, hvor de sagtens kan mærke den iskolde nedrykningstreg risle ned af ryggen. Mandagskampen fører os nordpå til Ålborg, hvor AaB tager imod akademikerne fra Gladsaxe. AB'erne får her deres forårsdebut.

Som man første gang nogensinde oplevede det i landskampen Saudi-Arabien - Danmark på TV3, vil der til søndagskampen i SAS-ligaen være interaktive muligheder for indehavere af digital modtager. Der er Playercam, hvor man kan vælge at følge en udvalgt spiller, Spillerinformation, hvor man kan hente en masse oplysninger ind på skærmen, og endelig en Quiz med masser af sjove, udfordrende fodboldspørgsmål. "De interaktive tilbud under fodboldlandskampen mod Saudi Arabien blev en kæmpe succes, og derfor vil vi nu følge trop med endnu flere nye muligheder til vores kunder med en digital modtager" siger Kim Poder, Viasats direktør.

Søndag 10. marts:
Kl. 16.45 på 3+, Vejle - FC København

Mandag 11. marts:
kl. 18.45 på 3+, AaB - AB

Tirsdag 12. marts:
kl. 20.00 på 3+, Arsenal - Deportivo (direkte)
kl. 22.45 på 3+, Porto - Panathinaikos (sammendrag)
kl. 23.50 på Viasat Sport, Leverkusen - Juventus (forskudt)

Onsdag 13. marts:
kl. 20.00 på TV3, Manchester United - Bayern München (direkte)
kl. 22.45 på TV3, FC Barcelona - Liverpool FC (sammendrag)
kl. 23.50 på Viasat Sport, Nantes - Boavista (forskudt)




--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
OBS: Ønsker du ikke at modtage presseinformation/sport fra TV3/Viasat kan du afmelde dig mailinglisten ved at skrive AFMELD til flg. mailadresse: soren.hedman@viasat.dk

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------