Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Sidste udkald

Onsdag d. 15. september 1999

Næste nummer af "Den Gyldne Pen" - Danske Sportsjournalisters medlemsblad - er under forberedelse.
Der er deadline den 15. september til den nye udgave.
Vi har følgende retter i ovnen:

Tommy Poulsen har lavet interview med vore to hædersmænd, Svend Nielsen og Niels-Christiansen, der står for "kontrollørarbejdet" for pressen ved landskampe med meget mere, men det handler naturligvis også om deres liv i sportspressen, Per Kjærbye har taget BILLEDET af de to grand old men. Er afleveret.
.
Bent Hermansen har skrevet et indlæg om "et liv med teknik" - hans signatur er tek., men hans artikel handler nu om livet fra skrivemaskiner til de bærebare vidundere og deraf følgende mavesår. Er afleveret. Artiklen krydres med en tegning af Danmarks førende bladtegner Jens Julius, der også har lavet tegningen på forsiden af hjemmesiden.

John Idorn arbejder på et portræt af legendariske Simon alias Magnus Simonsen. UDSAT til næste nummer.

Poul Erik Andersson fortsætter serien om "Vor mand i Provinsen" og har lavet interview med Frits Nielsen, Herning Folkeblad. Er afleveret. Foto: Michael Svenningsen.

Flemming Thor Madsen og Flemming Olesen har skrevet om AIPS-kongressen i Ungarn. Er afleveret.

Flemming Thor Madsen skriver om det svenske sportsjournalistforbunds jubilæum. Er afleveret.

Leif Rasmussen, årets sportsjournalist, præsenterer Fyns Amts Avis´ nye sportsredaktør Jan Kjeldtoft, der bruger det meste af døgnet på sin lidenskab for sport. Er afléveret. Foto: Kim Rune.

Niels Abildtrup tegner et kærligt portræt af Poul Ib, der fortæller oplevelser fra et langt liv i sportspressen. Er afleveret. Foto: Per Kjærbye.

Steen Ankerdal laver interview med æresmedlem Børge Munk Jensen. UDSAT til næste nummer.

Jens Jørgen Brinch skriver om, hvorfor han ikke kan undvære at dække dansk superligafodbold. Er afleveret. Erik Jepsen, BT, har hjulpet os med foto.

Peter Grønborg har sagt ja til at lave det, der kan blive tophistorien i næste nummer - om de mange nye kvindelige sportsjournalister, der er fuldt på højde med deres mandlige kolleger og klarer sig fortræffeligt i det, der tidligere var en mandeverden.

Hanne Højer arbejder på en artikel med arbejdstitlen "Hvor blev de af?" - det handler om medarbejderne på sportskanalen TVS, der lukkede. Stort set alle har fået nye job, men hvor er de? Er afleveret.

Poul Erik Andersson skriver om Danske Sportsjournalisters store "Millenium-fest" den 10. marts 2000 i DGI-byen. Er afleveret.

Tommy Poulsen skriver om vort fyraftensmøde med Morten Olsen. Fotos: Per Kjærbye.

Peter Bistrup har sørget for tre fotos fra VM i atletik i Sevilla, og vi får Henrik H. Brandt til at forsyne billederne med en morsom tekst.

Flemming Thor Madsen har skrevet lederen med titlen "Bestået". Er afleveret.

Cathrin Terney Tromborg beretter om arbejdsforholdene ved OL i Sydney.

Og så er der rubrikken KORT-NYT, hvor vi samler op "siden sidst", men medlemsbladet vil givetvis skifte karakter i takt med, at vi kan være langt mere aktuelle med de små hurtige nyheder på hjemmesiden.

Hvis hele planlægningen også føres ud i livet, kan vi også med det nye nummer af "Den Gyldne Pen" konstatere, at det er TEAMWORK.

Du kan stadig nå at bidrage med et indlæg:
Send en mail til redaktionen på adressen:

tommy.poulsen@horsens-folkeblad.dk

Og så må vi lige nævne, at vor nye annoncechef Poul Erik Andersson har udvidet annoncedækningen med en helside til det nye nummer.
Flot arbejde af en ufaglært.