Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Pressemeddelelse: Finale i Post Cup´en

Torsdag d. 16. september 1999

Post Cup finale i Horsens, UCI cat- 1.5

Søndag den 19. september kl. 10.00-14.15.

Kun to ryttere kan vinde årets Post Cup sammenlagt, og det er Michael Blaudzun, home Jack & Jones med 135 points og Allan Johansen, Chicky World med 93 points. De kæmper om den ærefulde sejr og en præmie på 15.000 kr. til vinderen.

Men derudover er Post Cup finalen også på UCIs kalender i cat. 1.5, og det betyder at der er øget prestige i at vinde søndagens løb, og at der dermed også er vigtige UCI points på spil.

Feltet har foruden alle de danske hold også stærk international deltagelse med den norske
U 23 verdensmester Thor Hushovd i spidsen. Det norske stortalent vandt sidste år VM for U 23 i enkeltstart, og han er blandt favoritterne igen i år både i enkeltstarten og i linieløbet. Han kommer til Horsens på vej mod VM formen og satser på at vinde løbet.

Post Cup finalen køres på en 18,4 km. lang kuperet rundstrækning med flere hårde bakker, hvoraf den værste er stigningen på Carolinelundsvej i Horsens by.
Start og mål på Strandpromenaden og ruten skal gennemkøres 10 gange, i alt 184 km.

Post Cup finalen, UCI kat. 1.5, 5. afd. Post Cup 1999
Med start kl. 10.00 på Strandpromenaden i Horsens
Opløb samme sted kl. ca. 14.15 efter 10 omg. á 18,4 km. I alt 184 km.
Indskrivning fra kl. 9.30.

Yderligere oplysninger hos Jesper Worre, tel. 20 11 08 78 eller Søren Vig, tel. 75 65 54 34 eller 20 70 64 34.
/ J. Worre