Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Bestyrelsesmøde: Copyright - hjemmesiden

Torsdag d. 7. oktober 1999

Danske Sportsjournalister holdt bestyrelsesmøde onsdag den 6. oktober kl. 13.15 på Carlslund i Odense med Leif Rasmussen som vært.

Første punkt på dagsordenen var "ophavsret på hjemmesiden".

Internet kan være et drømmeland for pirater, og vi valgte derfor at være på forkant med en principdebat omkring ophavsretten på vores side.

Vi har oplevet, at et enkelt dagblad "Fyens Stiftstidende" har bragt en meget lang citatliste fra vores hjemmeside uden citat af kilden, og det lever vi fint med.

Steen Ankerdal pegede på citatrettet med 20 linier plus henvisning, og der var enighed om at gøre brug af denne mulighed i stedet for at bringe artikler fra andres hjemmesider i fuld længde.

Hvis DU har en mening om ophavsret på internettet, er du velkommen til at skrive din mening under "debatforum".

Bestyrelsen drøftede et oplæg til arbejdsplanen for hjemmesiden, og der var enighed om, at vi skal fortsætte med at stile efter, at der bliver udsendt nyheder hver dag, dels pressemeddelelser og link, dels stort og småt fra vores egen verden.
Der var også enighed om, at vi skal gøre overskrifterne større og mere dækkende, så hjemmesiden er overskuelig.
Vi vil forsyne overskrifter til pressemeddelelser med PRM og statistik med "statistik".
Vi vil også forsøge at udbygge vort netværk, så vi er først med det sidste. Vi har i dag en række seriøse nyhedsjægere til hjemmesiden, men der er geografiske huller, som skal lukkes.
Vi vil også fortsætte med at udbygge links. Recepten er, at vi appellerer til alle medlemmer om at komme med gode links - som hjælp til selvhjælp, og det har allerede båret frugt med en lang række links, så mange af vore medlemmer i dag har DS-hjemmesiden som startside.
Det aktuelle afskrækkende eksempel er DABU's nye hjemmeside, der er flot og fyldt med oplysninger, men da DABU havde to landskampe på en weekend, kunne man ikke finde resultaterne på hjemmesiden. Den slags er dræbende for en hjemmeside og jager omgående potentielle besøgende væk.