Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Kassererens nytårsrapport

Lørdag d. 11. januar 2003

Flemming Olesen, kasserer i DS, har gennemført Giro d'Aalborg og har kunnet konstatere, at præcist 300 medlemmer nåede at betale kontingent pr. 31. december 2002.

- Allerede i løbet af den første uge i det nye år har der været livlig trafik til landets posthuse, for status er, at pr. dags dato har 367 betalt deres kontingent, mens 204 fortsat er i restance, rapporterer Flemming Olesen.

De eneste medlemmer, der ikke skal betale kontingent, er æresmedlemmer og pensionister, og de udgør forskellen fra 571 betalende medlemmer op til medlemstallet på godt 600 medlemmer.

- Jeg står i øjeblikket med fem indbetalinger, jeg ikke umiddelbart kan godskrive enkeltpersoner. Det er et gedemarked at skulle efterspore diverse medlemmer, når der blot står SBS Broadcast eller Hovedstadens Media Consult A/S som afsender, lyder kassererens hjertesuk.

Det er vigtigt, at det fremgår af indbetalingerne, hvem kontingentindbetalingen dækker.

På bestyrelsesmødet den 15. januar står fem medlemmer til eksklusion på grund af kontingentrestance for 2001 og 2002.

Desuden er 14 medlemmer i restance for 2002.

Kassererens ihærdige arbejde med rykkere har dog minimeret antallet, så det er langt mindre end tidligere, og det viser sig ofte, at de pågældende skyldnere er kolleger, der har forladt sportsjournalistikken. Desværre oplever vi, at de ikke svarer på flere breve fra DS, og så havner de på kassererens kulsorte liste.