Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Høj sol over Israel

Torsdag d. 4. november 1999

Godt nyt fra Israel

Jeg skal hermed på B.T.s vegne viderebringe et par praktiske detaljer fra Israel, hvor Lars Hendel i nu snart to uger har fået sol på sin spinkle lille drengekrop. Han er sammen med fotograf Lars Møller indlogeret på David Intercontinental, hvor den store danske pressegruppe også skal bo. Fint hotel.
Sendeforholdene - som nok er det, der interesserer de fleste - er upåklagelige.

Lars Hendel har sendt tekst uden problemer på mobiltelefon primært fra Tel Aviv-området. Fotograf Brian Rasmussen, der var dernede i B.T.s første heat med stof fra Israel sendte digitale billeder hjem også på mobil uden problemer. Lars Møller har mig bekendt prøvet både mobil-sending og stationær sending - begge dele uden problemer. Ingen af dem har p.t. prøvet at sende fra stadion, men telefonerne viser fuldt udslag, så det menes ikke at blive noget problem.

På hotellet kan man benytte danske stik til strøm, 220 volt. Diverse adaptere skulle således være overflødige. Dog ingen melding om stadion. Telefonstikkene er engelske. Dvs. at man for at sende direkte skal have en engelsk adapter. Dog kan man fra hotel-telefonerne benytte det, der vist nok hedder et amerikansk computerstik som direkte forbindelse.

Ifølge manager på stadion vil bestilte telefonlinjer blive installeret på pressepladserne for den skrivende del, mens fotografer skal sende fra
inspektørens kontor, der ligger 20 meter fra banen - UDEN at man behøver at bevæge sig udenfor stadion. Alt i alt rimeligt optimistiske meldinger. I øvrigt ligger spillerhotellet Hilton i gå-afstand fra David Intercontinental.

Vejret har jeg ikke hørt om, men at dømme efter bylinebilledet af Møller og Hendel ligner det t-shirt i dagtimerne.

Mange venlige hilsener
Peter Brüchmann
B.T.