Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Sport på TvDanmark

Torsdag d. 6. marts 2003



Sport på TvDanmark 1 i næste uge - med The Battle of Britain!

TvDanmark Sporten kan i næste uge byde på masser af tv for de
sportsinteresserede. Celtic og Liverpool tørner sammen i UEFA Cup turneringen,
Tom Kristensen kører i sin nye Bentley-racer på Sebring, og så er der
international boksning, basketball fra NBA ligaen og danskeropgør i
Bundesligaen...

Celtic og Liverpool mødes i The Battle of Britain, en særdeles interessant
kvartfinale i den europæiske UEFA Cup turnering. TvDanmark Sporten har
fornøjelsen af, at give seerne direkte billeder fra begge opgør, - fra Glasgow
på torsdag den 13. marts , og igen ugen efter - torsdag den 20. marts - fra
Anfield Road i Liverpool.

Tom Kristensen, der vandt den amerikanske Le Mans serie i sidste sæson, stiller
i år op til 12-timers løbet på Sebring i sin nye Bentley-racer. TvDanmark 1 er
med, når Tom fyrer raceren af i et de mest prestigefyldte motorsportsløb. Trods
den nye bil kan Tom igen forvente hård modstand fra landsmanden Jan Magnussen,
der har skiftet Panoz-raceren ud, og på Sebring stiller op for Riley & Scott.
Allerede fredag går TvDanmark Sporten tæt på løbet i en optaktsudsendelse, hvor
Jan Magnussen gæster studiet.

På boksesiden er der lagt op til en lækkerbisken, når TvDanmark Sporten viser
IBF & WBA VM-kampen mellem Sven Ottke og Byron Mitchell. De to brager sammen i
en vægtklasse, der blandt andre har Mads Larsen, Mikkel Kessler og Rudy
Markussen højt rangeret.

Det fulde sportsprogram på TvDanmark 1 i uge 11 er som følger:

Fodbold:
Torsdag den 13. marts:
Kl. 20.00 Fodboldlegender - engelske sportsdokumentar om David Beckham
Kl. 20.30: UEFA Cup kvartfinale - direkte: Celtic - Liverpool
Lørdag den 15. marts:
Kl. 15.00: Anpfiff - direkte: Hamburger SV - Schalke 04
Kl. 17.25: Sammendrag: Bochum - Bayern München
Søndag den 16. marts:
Kl. 16.55: Anpfiff Kompakt: Mål og højdepunkter fra Premier League og
Bundesligaen.

Motorsport:
Fredag den 14. marts:
Kl. 22.45: American Le Mans Special: Optaktsudsendelse med Jan Magnussen i
studiet.
Lørdag den 15. marts:
American Le Mans, 12 timers løbet fra Sebring: Direkte kl. 18.00-20.00,
22.00-22.35, 02.05-04.30
Søndag den 16. marts:
Sammendrag og højdepunkter kl. 14.30-16.55

Boksning:
Lørdag den 15. marts:
Kl. 22.35-00.10 Direkte: IBF & WBA VM-kamp: Sven Ottke vs. Byron Mitchell.

Basketball:
Lørdag den 15. marts:
Kl. 14.05 NBA Action - højdepunkter fra den amerikanske NBA liga
Søndag den 16. marts:
Kl. 21.35 NBA - direkte: Sacramento Kings - Dallas Mavericks

Med venlig hilsen
TvDanmarks presseafdeling
Torben Sørensen
Tlf. 32 69 96 78/ 21 71 96 78.