Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Gossip

Torsdag d. 18. november 1999

Ole Tang, sportsredaktør på Skive Folkeblad, stod bag et luftangreb forleden, da de danske sportsjournalister var på vej hjem fra Tel Aviv.
Han havde anbragt Morten Bruun-bogen "På banen" sammen med håndbagagen, og pludselig røg bogen ned og ramte Lars Hendel, B.T., i panden. Hendel pådrog sig en lang flænge i hovedet, men slap dog for indlæggelse i luften.
Ole Tang var meget beklemt ved situationen, og episoden har givet ham tilnavn efter en anden "luftterrorist", Ole Thestrup...
--------
Kurt Lassen, Berlingskes udsendte medarbejder til England-Skotland, var slemt på spanden. Han skulle bære skjorte og slips for at komme ind, men manden har aldrig hverken båret eller bundet et slips.
Gode råd var dyre.
Det endte med, at Kurt Lassen købte skjorte og slips - et samlesæt, som han kunne trække direkte i, og så kom den unge mand såmænd til fodbold og så mere præsentabel ud end nogensinde.
---------
Tommy Poulsen er blevet indbudt til at tale om "Mediernes syn på trænergerningen" på Den Jyske Idrætsskole i Vejle lørdag den 4. december kl. 14.00-15.30. Har du gode ideer til trænerne - 80 DBU-instruktører - kan du jo kontakte den sagesløse foredragsholder.
---------
Morten Møller, hårdtslående nordjysk reporter, der også er leder i boksesporten, slutter den 26. november sit arbejde på den nye nordjyske fusionsavis. Han tager på en lang ferie til Spanien. Han har puslet lidt med planer om at flytte til Spanien, men "Mølle" har endnu ikke afgjort, om han emigrerer til sydens varme. Nordjysk boksning kan nok ikke undvære ham, og det er sikkert gensidigt.
----------