Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Rolig nu, Allan

Tirsdag d. 23. november 1999

Den tidligere langdistanceløber Allan Zachariassen har udgivet en bog med titlen "Mit løberliv". Bogen er udgivet af Danmarks Løberskole og koster 298 kr., beretter Fyens Stiftstidende.

Den fynske eks-løber tillader sig at kalde vort æresmedlem Poul Erik Anderson og diverse Ekstra Blad-journalister "uduelige", skriver Fyens Stiftstidende videre.
Derimod er der roser til B.T.'s Peter Fredberg og den tidligere Stiftstidende-journalist Preben B. Nielsen.

Ole Frank Rasmussen omtaler bogen i Fyens Stiftstidende, og Allan har åbenbart gemt på indestængte frustrationer, siden han stoppede karrieren.
Den tidligere topløber Niels Kim Hjort kaldes en gadedreng, der gang på gang lavede "svinerier".

Han skriver også - stadig ifølge F.S. - om doping:
Journalisterne har i årevis vidst, hvad der foregik, men deres hykleri er overvældende.

Vi har hverken læst eller fået bogen endnu, men at dømme efter Fyens Stiftstidende omtale er der grund til at klappe den fynske løber på skulderen med ordene:
"Rolig nu, Allan. Fynboer plejer da at have humoristisk sans".

Hvorfor udkommer den slags bøger altid først flere år efter, at de kunne have været aktuelle?