Henrik Brandt efter 42 år: Vi er nødt til at samarbejde på tværs

Vi kender ham på stemmen. Sådan er det tit med dem fra radioen. Men den stemme, der flød fra Henrik Brandt var (er) noget særligt. For den blev en del af hverdagen i mere end 40 år. 

Han trådte tilbage i slutningen af 2018 efter det lange liv i Danmarks Radio – sportsstemmen, der læste op og fortalte os om stort og småt. Han har været på stedet til vel nok 10 olympiske lege plus slutrunder og andre store events i et væk.

Nørrebroknægten der voksede op i Nakskov, fik en vikarplads på DR-Sporten under Niels Christian Niels-Christiansen, blev senere fastansat, tillidsmand, ja faktisk formand for journalisterne i DR – legede med SF-delen af det politiske liv og blev i midt-80erne styrmand for den 5-6 mand store Radio Sporten efter opdelingen, hvor TV gik egne veje. 

Jeg var så heldig, at være med under Henrik Brandt indtil 1988. Den mest reelle af alle chefer. Sådan har alle vist haft det under – eller ved siden af – Brandt. Derfor naturligt, at en anden af hans medarbejdere herunder stiller spørgsmålene til Henrik Brandt, der frivilligt trådte af, mens DR-Sporten blev flyttet til Århus. (Flemming T).

“Fem til Henrik Brandt” fra Mette Cornelius, Discovery:

 

Du har om nogen fulgt udviklingen af dansk sportsjournalistik – hvis du skulle tage temperaturen – og ikke nødvendigvis være diplomat – på sportsjournalistikken i dag, hvordan har den det så?

“Jeg synes der er masser af talent og ambitioner i dansk sportsjournalistik og det bekræftes i vidt omfang af indhold og temaer i de indstillinger og priser, i særdeleshed Den Gyldne Pen, der de seneste år er præsenteret og uddelt på årets generalforsamling. 

Vi har definitivt forladt den periode, hvor man med rette kunne bebrejde sportspressen, at den havde skyklapper på, var optaget af rygklapperi og at heppe på Danmark. Nu udøves der kritisk undersøgende og afslørende journalistik, som en vigtig del af dækningen af de store sportsbegivenheder og nationale og internationale sportsorganisationers arbejde.  

Vi tør tro på, at fokus og søgelyset rettes 360 grader rundt om begivenhederne, præstationerne (med eller uden kunstig hjælp), rammerne, vilkårene og (business) konstruktionerne bag det hele.  

Begrænsningerne ligger fortsat i, at det enkelte medie er presset på resurserne, og derfor er det endnu mere nødvendigt at skabe grænseoverskridende samarbejde, på tværs af redaktionerne på det enkelte medie, på tværs af medierne og på tværs af landegrænserne – og det er der allerede bevægelse i og synlige resultater af..”!

Hvilken beslutning, som andre har taget på DR Sportens vegne, har været den sværeste at føre ud i livet og dagligdagen på redaktionen?

“Lige indtil Medieforliget i efteråret 2018, som ramte DR Sporten særlig hårdt både på radio og tv-siden, har Radiosporten, sport i radioen i DR, faktisk været én lang succeshistorie… begunstiget og tilsmilet af omstændighederne, og således ikke krævet svære, ubehagelige beslutninger af den ene eller anden slags undervejs..! En fremgang siden radiodelen blev selvstændig, adskilt fra TV Sporten tilbage i 1987, fordi Radioen og i særdeleshed P3 ville sporten og gav os rimelige operative rammer både hvad angik økonomien og sendetiden.

Da ulykken så indtræf i efteråret og de daglige nyhedsoversigter på radio blev skrottet som en konsekvens af medieforliget, var det sportschef Søren Vestergaard, der skulle træffe svære beslutninger, men glædeligvis fik afværget fyringer! Samtidig kunne jeg træffe den naturlige og dermed ikke særlig svære beslutning at indgå en frivillig fratrædelsesaftale”.

Da jeg var i praktik hos jer, var sport på 3’eren flagskibet, som det også var, da jeg var barn, så jeg savner i den grad programmet og synes, det har været en fejl at nedlægge det og erstatte det med det noget mere “lette” Liga – i hver fald om søndagen. Er du enig?

“JA, men også nej…!

Min – og faktisk det store flertal af kollegernes – indstilling var, at vi skulle bevare succeskonceptet “Sport på 3eren” de dage, hvor der blev spillet superligafodbold og dermed tydeligt signalere, at det var et sportsprogram, vi sendte…! Så kunne et mere underholdningspræget LIGA sende(s) tirsdag, onsdag og torsdag i et fast modul 18-21 og både rapportere fra de store sportskampe, der måtte være og møde sportsudøverne og Sportsdanmark på en mere afslappet og nysgerrig facon med god tid til dialog.

Af andre gode grunde, f.eks. hensynet til en større forståelse hos lytterne af sammenhængen mellem programmer og afsender og hensynet til P3s overordnede programudtryk ønskede man et fælles programnavn gennem hele ugen, men det blev samtidig understreget, at især søndagen, som du fremhæver som den helt store sportsdag, fortsat skulle være båret og styret af begivenhederne. 

Med andre ord, hvis vi abstraherer fra navnet, burde du ikke kunne pege på væsentlige indholdsændringer i sportsprogrammet på søndage (håber jeg..!). Der er fortsat tale om et flagskib med sportsreportere og sportsværter i topklasse, sådan som det altid har været, selv om det ikke længere hedder “Sport på 3eren”.  

Hvis du kun må vælge én, hvad har så været din største oplevelse i dit arbejdsliv?

“VM slutrunden i fodbold i Mexico 1986..!

Vi var et lille eksklusivt radiohold, der blev sendt afsted til en på alle måder skelsættende sportsbegivenhed!

Fordi et dansk fodboldlandshold var med til en slutrunde for første gang nogensinde og klarede sig vildt godt (indtil Spanien kom på tværs) og fordi mexicanerne er vilde med fodbold og undervejs i særdeleshed blev vilde med det danske landshold.

Stemningen var ganske enkelt ubeskrivelig fra dag til dag og så ville skæbnen ovenikøbet, at jeg på en enkeltstående fridag havde fået fingre i billetter til kvartfinalen mellem England og Argentina på mægtige Azteca stadion i Mexico City til mig selv, tv-kollega Ole Larsen og hans besøgende hustru.

Og tro det eller ej – vi var placeret bag Peter Shiltons mål i den halvleg, hvor Maradona scorede “med Guds hånd” og kort efter tillige leverede en historisk dribletur gennem det engelske forsvar fra banens midte og ned mod os..! Et unikt sportsligt højdepunkt og øjeblik, der næppe er overgået endsige matchet siden”.

Hvad kommer du til at savne ved det arbejde, der har givet dig så meget gennem årene?

“Vil gerne fremhæve (når jeg nu har chancen), at jeg stadig er lidt beruset af min sidste (produktions) arbejdsdag midt i december, – en fantastisk morgen i Århus, hvor kollegerne overraskede med et særdeles kærligt afskedsfarvel, både i æteren og på redaktionen og jeg efterfølgende fik mange fantastisk søde hilsener på de sociale medier, som jeg er dybt taknemlighed over.

Dermed også det svar, at jeg vil savne det særlige nære kollegiale fællesskab, som man oplever omkring den daglige produktion og de store begivenheder og de unge og ældre ildsjæle, der møder ind for at gøre en journalistisk forskel. Savne et dynamisk samarbejde med holdet bag LIGA, der også omfatter dygtige kolleger i distrikterne og på skift håbefulde og ambitiøse praktikanter, som du selv var en af i sin tid.”!

I serien fortsætter Henrik Brandt med at stille fem spørgsmål til en efter eget valg. Han har valgt Carsten Werge, kommentator hos Viasat. Spørgsmål og svar kommer senere her på sitet.